Den interregionale gruppe "WINE" (Wine Interregional group for Nature and Economy) blev nedsat i 2025 og fokuserer på at fremme den europæiske vinsektors interesser.
Mål
Målene for denne interregionale gruppe er at:
- gå aktivt ind for udvikling af landdistrikterne
- repræsentere vinproducerende regioners interesser i EU's politiske beslutningsproces. Dette indebærer fremme af politikker, der støtter væksten i vinindustrien, og som sikrer, at de regionale vinproducenter kommer til orde i beslutninger, der berører dem
- fremme bæredygtighed og miljøbeskyttelse: Fremme bæredygtige metoder inden for vindyrkning, imødegå udfordringer forbundet med klimaændringer, jordbundens sundhed og vandforbrug
- bevare kulturarven og turismen: Fremhæve vinens rolle som en integreret del af Europas kulturarv og dens bidrag til turismen. Den interregionale gruppe går aktivt ind for initiativer, der fremmer vinrelateret turisme, beskytter traditionelle vindyrkningsområder og fremmer vinens kulturelle værdi
- støtte økonomisk vækst og beskæftigelse: Støtte politikker, der driver den økonomiske udvikling i vinproducerende regioner og samtidig fremhæve jobskabelse i vinindustrien og dens forsyningskæde;
- styrke handel og internationale forbindelser: Fremme peerlæring og en åben dialog mellem regionerne for at fremme retfærdige og åbne handelspolitikker for europæiske vine. Dette omfatter at arbejde for, at den europæiske vineksport beskyttes på de globale markeder, og at internationale handelshindringer tackles.