Innovation med henblik på at mindske risikoen for katastrofer og fremme den digitale omstillings topdagsorden på mødet med det cypriotiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.
Præsidiet er en gruppe RU-medlemmer, som man kan opfatte som RU's politiske drivkraft. Det fastlægger udvalgets politiske prioriteter og overvåger implementeringen deraf. Præsidiet mødes inden hver plenarforsamling for at koordinere plenarforsamlingens og underudvalgenes arbejde. Det holder tillige to gange om året ekstraordinært møde i det EU-land, der har formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.
Ligesom formanden vælges præsidiet for en periode på to et halvt år.
Præsidiet afspejler den politiske mangfoldighed i RU. Det består af:
Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien har hver tre pladser. Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Grækenland, Ungarn, Irland, Litauen, Holland, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Sverige har hver to pladser. Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Malta og Slovenien har hver en plads.
Præsidiets hovedopgaver er at udarbejde RU's politiske prioriteter og overvåge deres implementering samt at koordinere plenarforsamlingens og underudvalgenes arbejde.