Databeskyttelse

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

På denne side

Det Europæiske Regionsudvalg er forpligtet til at sikre beskyttelse af dine personoplysninger ved udførelsen af sine opgaver og leveringen af sine tjenester.

Beskyttelsen af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er sikret ved både traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 16) og EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 8).

Forordning (EU) 2018/1725 fastlægger reglerne for databeskyttelse i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. I denne forordning fastlægges både retsprincipperne i forbindelse med behandlingen af personoplysninger samt den registreredes rettigheder, den dataansvarliges forpligtelser og databeskyttelsesrådgiverens rolle.

De registrerede (personer, hvis personoplysninger behandles) har til enhver tid ret til at få adgang til deres personoplysninger uden betaling. De har også ret til at anmode om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandlingen af deres personoplysninger. De registrerede har også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af deres personoplysninger.

Om nødvendigt har de registrerede ret til at modtage personoplysninger, der er blevet fremsendt til den dataansvarlige, eller få sådanne personoplysninger direkte overført til en anden dataansvarlig (dataportabilitet). De har også til enhver tid ret til at trække deres samtykke tilbage, når deres personoplysninger behandles på dette retsgrundlag.

Delegerede dataansvarlige (organisatoriske enheder under Det Europæiske Regionsudvalg, som er den dataansvarlige) afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger, og sikrer, at personoplysningerne kun behandles med henblik på klart definerede og legitime formål, og at de behandles rimeligt, lovligt og på en sikker måde. De er også ansvarlige for at sikre, at oplysningerne er korrekte, tilstrækkelige og relevante, at de ikke omfatter unødvendige oplysninger og ikke opbevares længere end nødvendigt. Delegerede dataansvarlige skal desuden oplyse de registrerede om, hvordan deres personoplysninger behandles, og sikre, at oplysningerne kun videregives til tredjepart, såfremt der er truffet de fornødne garantier.

Databeskyttelsesrådgiverens rolle er i fuld uafhængighed at sikre, at reglerne om databeskyttelse anvendes korrekt i Det Europæiske Regionsudvalg. Databeskyttelsesrådgiveren underretter og rådgiver den dataansvarlige, de delegerede dataansvarlige og databehandleren, samarbejder med EDPS (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse) og underretter de registrerede om deres rettigheder og forpligtelser. Databeskyttelsesrådgiveren fører også et centralt register over Det Europæiske Regionsudvalgs behandling af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) 2018/1725.

Hvilke personoplysninger behandles i Det Europæiske Regionsudvalg?

De fleste af de personoplysninger, der behandles af Det Europæiske Regionsudvalg, vedrører udvalgets nuværende og tidligere medlemmer samt ansatte.

Behandling af borgeres personoplysninger sker primært ved besøg i Det Europæiske Regionsudvalg, tilmelding til et arrangement, indgivelse af en anmodning eller abonnement på en e-tjeneste såsom:

  • interaktive kommunikationstjenester, som gør det muligt at skabe bedre kontakt til borgerne, virksomhederne, civilsamfundet og de offentlige aktører og dermed letter den politiske høringsproces og muligheden for at give feedback og påvirke EU's politikker, aktiviteter og tjenester
  • transaktionstjenester, som giver adgang til alle basale former for transaktioner med EU, f.eks. offentlige indkøb, finansielle transaktioner, ansættelse, tilmelding til arrangementer, erhvervelse eller køb af dokumenter osv.

Nærmere oplysninger om en konkret behandling af personoplysninger findes i den relevante meddelelse om databeskyttelse.

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte den relevante tjenestegren, der (som delegeret dataansvarlig) er ansvarlig for behandlingen af personoplysninger som angivet i den pågældende meddelelse om databeskyttelse, eller RU's databeskyttelsesrådgiver (data.protection@cor.europa.eu). Du kan også kontakte Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Databeskyttelsesmeddelelser

Kommunikation og arrangementer

Sikkerhed og IT

Spørgeundersøgelser

Administration