Regionale kontorer i Bruxelles
De regionale kontorer i Bruxelles blev oprettet i 1984 for at repræsentere EU's lokale og regionale myndigheder eller interessegrupper af lokale og regionale myndigheder og med det formål at forsvare deres interesser på EU-niveau.
Selvom disse kontorer er uformelle i diplomatisk forstand, betragtes de som vigtige interessenter af EU-institutionerne. De interagerer med EU-institutionerne, og mange af regionerne er formelt repræsenteret gennem Det Europæiske Regionsudvalg. I 2025 er der omkring 200 regionale kontorer.
De regionale kontorer støtter de nationale RU-delegationers arbejde og enkelte RU-medlemmer. De deltager i EU-institutionernes interessenthøringer og afholder en lang række arrangementer i Bruxelles, især under den europæiske uge for regioner og byer.
Adgangskort til RU og Kommissionen til personale fra de regionale kontorer
RU har ansvaret for at udstede adgangskort (der skal fornyes hvert år) til personale fra de regionale kontorer og give dem adgang til RU's og Kommissionens bygninger. Repræsentanter for lande uden for EU kan også have ret til adgangskort.
Hvis du er repræsentant for et regionalt kontor og ønsker et adgangskort, bedes du kontakte RU's præsidiesekretariat.
Kontaktliste over de regionale kontorer
Nedenfor kan du downloade listen over akkrediterede regionale kontorer, som har givet samtykke til at gøre deres kontaktoplysninger offentligt tilgængelige.