Flere kvinder i politik

Fuld politisk deltagelse blandt kvinder, både som borgere og i offentlige embeder, er afgørende for et stærkt demokrati, god forvaltning og effektiv politikudformning. Det Europæiske Regionsudvalg forpligter sig fuldt ud til at fremme disse værdier og gå forrest med det gode eksempel.

© EU, 2026, stock.adobe.com ; Getty Images

På denne side

Om initiativet

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) er stærkt engageret i at fremme initiativer, der styrker kvinders politiske deltagelse, og anerkender, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og lige politisk repræsentation, herunder gennem deres politiske forsamlinger og overvågning af lokale offentlige tjenester og udgifter.

Med initiativet "Flere kvinder i politik" står RU i spidsen for opfordringen til en bedre kønsbalance i politik på alle forvaltningsniveauer samt til videndeling om bedste praksis til at opnå dette. 

Ligestilling mellem kønnene og RU

31,6 %

Kvindelige medlemmer af RU* 

28,1 %

Kvindelige suppleanter i RU* 

29,9 %

Kvindelige medlemmer og suppleanter i RU* 

*24. februar 2026

Det Europæiske Regionsudvalg har som EU's forsamling af lokale og regionale repræsentanter fra alle 27 medlemsstater en stærk forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders politiske deltagelse i alle aspekter af udvalgets aktiviteter. Denne forpligtelse anerkendes og præsenteres på en gennemsigtig måde i handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene, der blev vedtaget i 2023. Handlingsplanen fremmer disse værdier i alle RU's aktiviteter og ledes af præsidiets ordfører Carina Ohlsson (SE/PES).

Ud over at fremme ligestilling mellem kønnene i sine kerneopgaver fremmer RU også disse værdier i alt sit opsøgende arbejde. For eksempel forvaltes netværket af unge folkevalgte politikere (YEP) og EU-Netværket for lokalpolitikere i overensstemmelse med handlingsplanen.

RU's generalsekretariat har også en særlig strategi for lige muligheder for sit personale.

Ligestilling mellem mænd og kvinder i EU

Ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi og et centralt mål for Den Europæiske Union. Det fremgår klart af Amsterdamtraktaten og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, som RU tilsluttede sig i sin udtalelse herom, præsenterer EU's vej frem og de målrettede tiltag til at fremme ligestilling mellem kønnene i hele EU. Europa-Kommissionen offentliggør også en rapport om status for ligestilling mellem kønnene i EU. For at støtte dette arbejde indsamler Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) data og genererer EU's ligestillingsindeks. 

For at fremme ligestilling mellem kønnene har Europa-Parlamentet et stående udvalg, der beskæftiger sig med kvinders rettigheder og ligestilling, og derudover blev der i 2020 indført en årlig europæisk uge for ligestilling mellem kønnene. RU støtter ligestillingsugen set fra de lokale og regionale myndigheders perspektiv.

På trods af de stærke initiativer på EU-plan er kvinder ifølge EIGE fortsat betydeligt underrepræsenteret i den lokale beslutningstagning med en gennemsnitlig andel af valgte kvinder i lokal- og kommunalråd på cirka 34 % og i regionale forsamlinger på 32 %. Selvom der i 2024 kunne ses en markant forbedring i ligestillingsindekset, hvor andelen af kvinder i regionale og lokale forsamlinger steg fra 30 % til 31 %, sigter RU mod yderligere at styrke ligestillingen mellem kønnene på dette niveau.

Billedgalleri

Multimedier

Se flere videoer om at gøre mobiliteten i vores samfund inklusiv, lige og tilpasset kvinder

Dokumenter