Udvidelseslande

RU's CIVEX-underudvalg er ansvarlig for den institutionelle holdning til EU's udvidelsespolitik. For at fremme dialog og samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i EU og i udvidelseslandene og støtte dem på deres vej mod EU er der blevet oprettet to former for institutionelle platforme:

- blandede rådgivende udvalg
- arbejdsgrupper

©Rawpixel.com / Adobe stock.com

På denne side

Blandede rå​​dgivende udvalg

Hensigtserklæring

Et blandet rådgivende udvalg sikrer et vedvarende og stabilt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i et land, der ønsker at tiltræde EU. De blandede rådgivende udvalgs aktiviteter bidrager til at:

  • forberede de lokale og regionale repræsentanter på EU-medlemskab
  • vurdere virkningerne af EU's politikker ud fra et lokalt og regionalt perspektiv
  • sikre en direkte tovejskommunikation om den politiske udvikling i disse lande og i EU og
  • overvåge forhandlingerne med fokus på områder, der er særligt relevante for lokale og regionale myndigheder.

Hvordan oprettes et blandet rådgivende udvalg?

  • Efter anmodning fra regeringen i det pågældende land.
  • På grundlag af en stabiliserings- og associeringsaftale.
  • I en officiel erklæring fra stabiliserings- og associeringsrådet, der består af repræsentanter fra Rådet for Den Europæiske Union og kandidatlandet.

Hvem deltager i de blandede rådgivende udvalg?

  • Den ene halvdel af repræsentanterne i et blandet rådgivende udvalg er lokale eller regionale repræsentanter fra det pågældende land, og den anden halvdel er medlemmer af Det Europæiske Regionsudvalg.
  • Et blandet rådgivende udvalg har to medformænd – den ene er repræsentant for det pågældende land og den anden er et medlem af Det Europæiske Regionsudvalg.

Hvordan fungerer de blandede rådgivende udvalg?

  • Beslutninger træffes i fællesskab.
  • De blandede rådgivende udvalg vedtager deres egen forretningsorden.
  • De blandede rådgivende udvalg mødes to gange om året, en gang i Bruxelles i forbindelse med udvidelsesdagen og en gang i partnerlandet.​

Arbej​dsgrupper

Arbejdsgruppernes aktiviteter bidrager bl.a. til:

  • at fremme samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder i det land eller de lande, der er omfattet
  • at vurdere virkningerne af EU's politikker ud fra et lokalt og regionalt perspektiv
  • at sikre en direkte tovejskommunikation om den politiske udvikling i disse lande og i EU
  • at udveksle god praksis inden for specifikke samarbejdsområder

Hvordan oprettes en arbejdsgruppe?

  • Ved en afgørelse, der træffes af RU's præsidium i overensstemmelse med RU's forretningsorden

Hvem deltager i arbejdsgrupperne?

  • RU-medlemmer
  • De lokale og regionale repræsentanter fra partnerlandene deltager, afhængigt af hvilke emner, der diskuteres, og hvor mødet finder sted

Arbejdsgrupperne mødes to gange om året, en gang i Bruxelles i forbindelse med udvidelsesdagen og en gang i partnerlandet

Dokumenter