De geopolitiske spændinger i Mellemøsten og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har blotlagt Europas strukturelle afhængighed af importeret energi fra fossile brændstoffer og eksterne leverandører og…
Dette er den seneste udgave af Green Deal Funding Alert, et månedligt nyhedsbrev, der holder dig orienteret om finansieringsmuligheder og initiativer til støtte for bæredygtig udvikling og omstillingen til klimaneutralitet. I denne udgave finder du oplysninger om, hvordan man kan bidrage til at forme NetZeroCities' støtte til klimaambitiøse byer, være vært for et arrangement om EU's samhørighedspolitik og modtage finansiel støtte til energiomstillingsprojekter eller tilpasningsplaner. Læs videre og find ud af, hvordan du kan nyde godt af disse initiativer!
1.Bidrag til at forme missionsplatformens klimastøtte – Udfyld spørgeskemaet
Missionsplatformen, der forvaltes af sammenslutningen NetZeroCities, hjælper byerne med at opnå deres klimamål ved at tilbyde skræddersyet rådgivning og støtte. Dette omfatter strategiske innovationstest, udnyttelse af lokale økosystemer og fremme af forbindelserne til forskellige forvaltningsniveauer. For bedre at forstå byernes behov og tilbyde kundespecifik støtte har missionsplatformens eksperter udarbejdet en behovsvurderingsundersøgelse.
Hjælp med at forme støtten fra NetZeroCities ved at udfylde spørgeskemaet.
Spørgeundersøgelsen er åben frem til den 17. maj 2024.
Her kan du finde en detaljeret beskrivelse af de forskellige former for støtte, som via NetZeroCities-programmet er tilgængelige for byer, som ikke er en del af missionen.
2.Forummet for byer 2025 – Indkaldelsen af ansøgninger om at blive værtsby er nu åben
Er du interesseret i at være vært for eller være med til at tilrettelægge et arrangement om EU's samhørighedspolitik i din by?
Forummet for byer er et arrangement tilrettelagt af Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) med fokus på den bymæssige dimension af EU's samhørighedspolitik. Det sjette forum for byer afholdes i juni 2025 og samler en bred gruppe af interessenter og støttemodtagere, byrådspolitikere og fagfolk med henblik på et grønt og interaktivt to- til tredages arrangement om bæredygtig byudvikling i Europa. Arrangementet tilrettelægges og finansieres af det europæiske initiativ for byområder, men der forventes et bidrag fra værtsbyen.
Læs mere om arrangementet påwebstedet og i baggrundsdokumentet for ansøgere. Yderligere oplysninger om indkaldelsen fås ved henvendelse til communication@urban-initiative.eu.
Indkaldelsen af ansøgninger er åben frem til den 13. maj 2024 kl. 14.00 (Bruxellestid).
3.Det europæiske initiativ for byområder – nyskabende foranstaltninger i byerne – Tredje indkaldelse af forslag
Den tredje indkaldelse af forslag, der organiseres af det europæiske initiativ for byområder – nyskabende foranstaltninger i byerne, er rettet mod innovative projekter med fokus på energiomstilling og -teknologi i byerne. Hvert projekt kan modtage op til fem mio. EUR i medfinansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Projektet skal være gennemført inden for tre og et halvt år.
Indkaldelsen af forslag indledes i maj 2024.
Indkaldelsen af forslag lanceres her.
4.Første åbne indkaldelse til Pathways2Resilience – frist forlænget
Vi minder om, at der stadig kan indsendes ansøgninger til den første åbne Pathways2Resilience-indkaldelse.
Formålet med Pathways2Resilience er gennem kaskadetilskudsaftaler at yde finansiel støtte til 40 regioner eller lokalsamfund på op til 210.000 EUR til transformative projekter af en varighed på op til 18 måneder. Regioner og lokalsamfund bistås i udviklingen af effektive og transformative tilpasningsplaner. Yderligere oplysninger kan findes her.
Fristen er forlænget til den 6. maj 2024 kl. 12.00 (Bruxellestid).
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte Green Deal-teamet på greendeal@cor.europa.eu. De hjælper dig gerne.
Hvis du gik glip af sidste måneds udgave af Funding Alert, kan du finde den her.
Gå ikke glip af flere udgaver af Green Deal Funding Alert. Tilmeld dig den grønne pagt – going local's nyhedsbrev.
Sekretariatet for den grønne pagt – going local