Arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local opfordrer til større klarhed om grønne udgifter i det næste langsigtede EU-budget

Medlemmerne af RU's arbejdsgruppe om den grønne pagt – going local opfordrer EU's medlovgivere til at sikre, at klima-, energi- og miljøprioriteterne integreres tilstrækkeligt i det næste langsigtede EU-budget, så de støtter omstillingen til ren energi på lokalt og regionalt plan. Det var det centrale emne, der blev drøftet på mødet den 25. marts. Formand for arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local Markku Markkula (FI/EPP), medlem af lokalrådet i Espoo, understregede, at den nuværende energikrise bekræfter behovet for fortsat at investere i energiuafhængighed og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Europa-Kommissionens forslag til det næste langsigtede EU-budget (2028-2034) fastsætter et generelt udgiftsmål på 35 % for klima og miljø på tværs af de forskellige programmer, hvilket betyder, at der vil blive mobiliseret over 700 mia. EUR til støtte for klima- og miljømål. Medlemmerne af arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local beklagede imidlertid manglen på et særligt program med fokus på miljø- og klimaindsatsen, som er tilgængeligt for lokale og regionale interessenter såsom LIFE i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR).

De nationale og regionale partnerskabsplaner – der kombinerer midler til både regionaludvikling og den fælles landbrugspolitik – vil være det vigtigste redskab til at støtte lokalsamfund og virksomheder i omstillingen til ren energi. Mens 43 % af NRPP bør bidrage til klima- og miljøudgiftsmålet, udtrykte arbejdsgruppens medlemmer tvivl om den realistiske gennemførelse af målet i forskellige sektorer såsom landbruget og advarede mod risikoen for grønvaskning.

Disse bekymringer blev delt af Cristina Guarda (IT/De Grønne/EFA), Europa-Parlamentets ordfører for styrkelse af landdistrikterne i EU gennem samhørighedspolitikken. Guarda, medlem af Europa-Parlamentet, beklagede manglen på klare mål og indikatorer til støtte for udviklingen af landdistrikterne, også i lyset af de stigende virkninger af klimaændringerne. Radim Sršeň (CZ/EPP), RU's ordfører for Fremtiden for Udvikling af Landdistrikterne 2028+, påpegede behovet for skræddersyede løsninger for hver region under overholdelse af miljømålene.

FFR-forslaget indeholder også et såkaldt princip om ikke at gøre væsentlig skade for at sikre, at EU-finansierede aktiviteter ikke i væsentlig grad skader klima- og miljømålene, og har til formål at forenkle sporingen af udgifter i forbindelse med klimaindsatsen og miljøbeskyttelse. Luca Menesini (IT/PES), RU's ordfører for den nye resultatrammeforordning, advarede imidlertid om, at dette i stedet kunne føre til mere bureaukrati for de lokale og regionale myndigheder. Han opfordrede også til at fokusere mere på indikatorernes kvalitative karakter, fordi alt for stive kvalitative målinger risikerer at sænke ambitionsniveauet for klima- og miljøindsatsen.

RU's Underudvalg for Miljø, Klimaforandring og Energi (ENVE) vil vedtage sit forslag til udtalelse om klima-, miljø- og energiaspekterne af den næste FFR på sit næste møde den 22. april. Ordføreren er Rafal Trzaskowski (PL/EPP), borgmester i Warszawa.

Medlemmerne af arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local udvekslede også synspunkter om EU's dagsorden for byer med RU's ordfører Kieran McCarthy (IE/EA) og repræsentanter for Eurocities og borgmesterpagten. De vedtog også køreplanen for arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local 2026-2027 efter en drøftelse med eksperter fra Det Fælles Forskningscenter.