Der er behov for en reel forenkling af reglerne for at frigøre potentialet i samarbejdet mellem den private og den offentlige sektor med hensyn til at tackle territoriale forskelle.

Den Europæiske Unions regioner og byer har opfordret til et stærkere og mere strategisk samarbejde mellem offentlige og private myndigheder for at mindske de territoriale og økonomiske forskelle i Europa.

I en udtalelse, der blev enstemmigt vedtaget på plenarforsamlingen den 4. marts, sagde medlemmerne af Det Europæiske Regionsudvalg (RU), at der på trods af de bemærkelsesværdige fremskridt, der er gjort i de seneste 20 år, stadig er betydelige mangler med hensyn til fuldt ud at frigøre samhørighedspolitikkens potentiale til at tiltrække private investeringer og sikre varig vækst i alle regioner.

Bureaukratisk ineffektivitet, svage indkøbssystemer, overlappende kontroller, manglende lokal tilpasning og politisk ustabilitet er blandt de største hindringer, som regionale og lokale ledere har identificeret, og som hindrer samarbejdet mellem offentlige og private enheder.

I en udtalelse udarbejdet af Kristoffer Tamsons (SE/EPP), medlem af Stockholms amtsråd, efterlyste Regionsudvalget en undersøgelse af, hvordan den private sektor kan spille en større rolle i styrkelsen af samhørighedspolitikken.

I forbindelse med de igangværende forhandlinger om EU's næste langsigtede budget for 2028-2034 har regioner og byer fremhævet små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) betydelige bidrag til samhørighedspolitikken og fremhævet deres rolle som centrale drivkræfter for lokal økonomisk udvikling. I den foregående programmeringsperiode 2014-2020 støttede samhørighedspolitikken ca. fem millioner SMV'er med 118 mia. EUR og bidrog til skabelsen af 370 000 nye direkte arbejdspladser.

Teknisk støtte på stedet for at sikre en retfærdig fordeling af midlerne

RU's medlemmer fremhævede, at den offentlige og den private sektor er nødt til at arbejde sammen for at sikre, at hver eneste euro i EU-finansiering modsvares af knowhow, investeringer og ansvarlighed – uanset om det er fra offentlige eller private aktører – for at levere meningsfulde resultater for EU-borgerne.

De advarede om en voksende kløft mellem regioner, der er førende inden for innovation, og mindre udviklede regioner, der ikke har den samme erfaring eller institutionelle kapacitet til at drage fordel af nye fonde og finansielle instrumenter. Det nye EU-budgetforslag bør derfor omfatte tilstrækkelig rådgivning og teknisk støtte til mindre erfarne regioner for at sikre en retfærdig fordeling af midlerne, argumenterede de.

Blandt forslagene om at forenkle reglerne for endelige støttemodtagere og offentlige enheder foreslog lokale og regionale ledere at tillade lempelige revisionsprocedurer for små projekter (under 100 000 EUR), hvis deres resultater klart fremgår. De foreslog også, at der indføres en hurtig revisionsmekanisme til at identificere og håndtere uforholdsmæssigt store nationale krav og forbedre tilpasningen mellem EU-reglerne og de nationale regler, navnlig statsstøttereglerne og muligheden for national medfinansiering af projekter, der finansieres af samhørighedspolitikkens fonde.

Citat

Kristoffer Tamsons (SE/EPP), medlem af Stockholms amtsråd: "Privat sektorengagement er ikke valgfrit – det er afgørende for samhørighedsinvesteringernes langsigtede modstandsdygtighed og virkning."

Baggrund

· Video og fotos fra RU's plenarforsamling.

· RU arbejder på 20 udtalelser for at vurdere specifikke aspekter og bestemmelser i EU's fremtidige langsigtede budget for 2028-34 (se køreplanen for udtalelserne). Dette omfatter en udtalelse, der blev vedtaget den 4. marts, og som skitserer anmodninger og bekymringer vedrørende budgettets overordnede struktur. Flere oplysninger om vedtagne udtalelser og relaterede pressemeddelelser