Den europæiske sikkerhed vil blive bygget i Europas regioner – ellers vil den slet ikke blive bygget

Europa skal gøre sine regioners styrker til større sikkerhed, industriel kapacitet og modstandsdygtighed.

Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine og en stigning i cyberangreb, sabotage og andre hybride trusler har bragt Europas sikkerhedsudfordringer tættere på borgerne. I en udtalelse, der blev vedtaget den 13. oktober, opfordrer Det Europæiske Regionsudvalg (RU) til en hurtigere gennemførelse af køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri og til, at regioner og byer inddrages fuldt ud i styrkelsen af Europas industrielle kapacitet.

I udtalelsen udarbejdet af Tadeusz Truskolaski (PL/EA), borgmester i Białystok, argumenterer udvalget for, at Europa har brug for en mere geografisk mangfoldig og mere integreret og interoperabel forsvarsindustri med stærkere forsyningskæder og tættere samarbejde mellem regionerne.

RU nævner Ruslands krig mod Ukraine og cyberangreb, sabotage, angreb på kritisk infrastruktur og gentagne droneindtrængen i det europæiske luftrum som bevis på et grundlæggende ændret sikkerhedsmiljø, der kræver en koordineret europæisk tilgang til opdagelse, beskyttelse og reaktion snarere end en fragmenteret national indsats.

Forsvarsinvesteringer bør styrke Europas regioner

RU ønsker, at Kommissionen og medlemsstaterne kortlægger regionale kapaciteter og specialiseringer, så investeringerne kan ledes derhen, hvor de vil få størst virkning. Den siger, at SMV'er, nystartede virksomheder, industriklynger, universiteter og forskningscentre bør inddrages fra starten sammen med større forsvarsvirksomheder.

Lovende idéer bør have en klarere vej fra test til indkøb og produktion, argumenterer udtalelsen. RU opfordrer også til enklere adgang til finansiering, indkøb og certificering, en kortere vej fra innovation til marked og mindre administrativ byrde, samtidig med at gennemsigtigheden og de miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger opretholdes.

Forsvarsfinansiering bør gøre mere end at øge produktionen, siger RU. Investeringer bør skabe kvalificerede job, hjælpe lokale virksomheder med at vokse, forbedre infrastruktur med dobbelt anvendelse og støtte innovation med civile applikationer. RU understreger, at denne investering bør supplere samhørighedspolitikken i stedet for at omdirigere penge væk fra regionaludvikling.

Udtalelsen opfordrer til klare tilsagn om at sikre, at nye EU-investeringer og -muligheder er åbne for SMV'er, gavner regionale økonomier, styrker færdigheder, øger forsyningskædens modstandsdygtighed og fremmer den geografiske spredning af produktionen. Den fremhæver også de særlige behov i regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine, som står over for et større sikkerhedspres og har brug for pålidelig og langsigtet støtte.

Ukraine bidrager med værdifulde erfaringer til Europas forsvarsindsats

RU ønsker, at Ukraine skal spille en større rolle i europæiske forsvarsprojekter og industrielle forsyningskæder med den begrundelse, at EU's og Ukraines sikkerhed er tæt forbundet.

Ukraine er blevet et af verdens mest dynamiske forsvarsinnovationsmiljøer, navnlig inden for droner, dronebekæmpelsessystemer, kunstig intelligens, elektronisk krigsførelse, digitale løsninger, logistik og krisestyring. Dens styrke ligger ikke kun i hurtigt at udvikle nye teknologier under reelle operationelle forhold, indsamle øjeblikkelig feedback og tilpasse dem til nye trusler med exceptionel hastighed - erfaringer, der kan gavne den europæiske forsvarsindustri.

Udtalelsen opfordrer til et tættere samarbejde for at give ukrainske og europæiske partnere mulighed for sammen at udvikle, teste, indkøbe og producere løsninger. Den peger på initiativer som BraveTechEU og EUDIS Tech Alliances som eksempler. Europa kan levere skala, investeringer og industriel kapacitet, mens Ukraine bidrager med smidighed, praktisk ekspertise og løsninger, der allerede er afprøvet på området.

Citat:

• Tadeusz Truskolaski (PL/EA), borgmester i Białystok og RU's ordfører: "For befolkningen i Białystok og andre regioner på Europas østlige flanke er sikkerhed ikke et abstrakt spørgsmål. Krigen i Ukraine og truslernes skiftende karakter viser, hvor vigtigt beredskab, modstandsdygtighed og effektivt samarbejde er blevet. Vores opgave er ikke at skabe alarm, men at sikre, at folk føler sig trygge gennem konkret handling. Europa har brug for enhed, industriel kapacitet og effektive reaktionsmekanismer for at opnå dette - ikke om ti år, men nu. Medlemsstaterne og regionerne skal derfor samarbejde om at styrke de europæiske forsyningskæder og hurtigere omsætte innovation til praktiske løsninger. Grænseregionerne skal være fuldgyldige partnere i de beslutninger, der former Europas sikkerhed."

Baggrund:

• En vurdering fra Det Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS), der blev offentliggjort i juli 2026, dokumenterede 144 formodede russiske droneindtrængen i 13 NATO-lande og Irland mellem august 2024 og februar 2026, herunder hændelser, der påvirker lufthavne, militære faciliteter og anden følsom infrastruktur. Efterfølgende hændelser i 2026 tyder på, at det samlede antal registrerede tilfælde er steget til omkring 200 og fortsætter med at vokse.
• Køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri er en del af en bredere indsats for at forbedre Europas forsvarsberedskab senest i 2030. Køreplanen for forsvarsberedskab 2030 fastsætter kapacitetsmilepæle og foreslår fire europæiske flagskibsprojekter: Eastern Flank Watch, det europæiske droneforsvarsinitiativ, det europæiske luftskjold og det europæiske rumskjold. Den 3. juli 2026 foreslog Kommissionen fem europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse under programmet for den europæiske forsvarsindustri på 1,5 mia. EUR, hvoraf 325 mio. EUR var afsat til lancering og deployering. De omfatter droner og dronebekæmpelsessystemer, hav- og havbundsforsvar, rum-, luft- og missilforsvar og sikkerhed langs EU's østlige flanke. I gennemsnit deltager 18 medlemsstater i hvert projekt, mens Ukraine deltager i fire af de fem. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Europa-Kommissionen: fælles forsvarsprojekter Programmet for den europæiske forsvarsindustri Køreplan for forsvarsberedskab 2030. Den bredere ramme omfatter også SAFE-instrumentet på 150 mia. EUR, omnibuspakken om forsvarsberedskab og 1 mia. EUR under Den Europæiske Forsvarsfonds arbejdsprogram for 2026.
• RU's udtalelse blev vedtaget på den 173. plenarforsamling den 13. oktober 2026.

Kontakt:
Wioletta Wojewodzka
Tlf.: +32 473 84 39 86
wioletta.wojewodzka@cor.europa.eu