En styrkelse af Europas kriseberedskab kræver et stærkt lokalt og regionalt engagement

RU understreger behovet for differentierede, stedbaserede tilgange til udvikling af landdistrikterne.  

Den 4. februar fremlagde Det Europæiske Regionsudvalgs (RU's) Udvalg om Nationale R-kilder (NAT) et forslag om, at Europa bedre kan foregribe, modstå og reagere på kriser, lige fra geopolitiske chok og forstyrrelser i forsyningskæden til sundhedskriser. I en række udtalelser understreger NAT-medlemmerne  byernes og regionernes centrale rolle i beredskabet. De fremhævede også betydningen af en stærk, stedbaseret tilgang til udvikling af landdistrikterne efter 2028. 

Kriseberedskab  

De seneste kriser, herunder covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, har afsløret alvorlige svagheder i Europas evne til at sikre basale varer, medicinske modforanstaltninger og tjenester i nødsituationer. I et forslag til udtalelse om EU's lagerstrategi  under ledelse af János Ádám Karácsony (HU/ECR), næstformand for amtsrådet i Pest Vármegye, glæder RU sig over Kommissionens ambition om at styrke det materielle beredskab og understreger samtidig, at forsyningssikkerheden kræver en koordineret, stedbaseret tilgang. Byer og regioner er de første, der oplever konsekvenserne af kriser, og de centrale aktører, der sikrer kontinuiteten i væsentlige tjenester. 

RU opfordrer derfor til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i udformningen og gennemførelsen af beredskabsstrategier, herunder grænseoverskridende planlægning og EU-beredskabsnetværk. Styrkelse af den europæiske produktionskapacitet og det indre marked skal gå hånd i hånd med nærhedsprincippet og flerniveaustyring, således at beredskabsforanstaltningerne afspejler territoriale behov og sårbarheder. 

Ordfører Karacsony erklærede: "Europa skal øge sit materielle beredskab. De seneste kriser har vist, at vores modstandsdygtighed afhænger af stærkere koordinering, gennemsigtig forvaltning og robuste, interoperable lageropbygningssystemer på alle forvaltningsniveauer. Byer og regioner — ofte de første til at reagere — har brug for forudsigelig finansiering, klarere roller og moderne logistikinfrastruktur for at holde vigtige varer i gang i perioder med forstyrrelser." 

Sundhedssikkerhed er et centralt element i Europas overordnede modstandsdygtighed. I forslaget til udtalelse om strategien for medicinske modforanstaltninger  understreges det, at et effektivt sundhedsberedskab kræver vedvarende investeringer i hele krisestyringscyklussen fra forebyggelse til genopretning. Da sundhedssystemerne er decentraliseret i de fleste medlemsstater, spiller regioner og byer en afgørende rolle inden for hospitalsforvaltning, logistik, kommunikation og anvendelse af medicinske modforanstaltninger, navnlig i sårbare og grænseoverskridende områder. 

Under ledelse af formanden for regionalrådet i Lazio, Antonio Aurigemma (IT/ECR), understreger udtalelsen betydningen af strate gi c stockpi les, joint p ro curement og diversifi ed su ply chai ns, samtidig med at det advares om, at innovation og produktion ikke kun kan aktiveres under kriser. Løbende investeringer i forskning, digi tal syste ms, s kills og civil-mi litary coope ration er e ssenti al at ens ure t imely og e quit stand adgang til livreddende medicinske modforanstaltninger. 

Rapporteu r Aurigemma anførte: "De seneste globale krisers succes har vist, at der er et presserende behov for, at EU styrker modstandsdygtigheden og den strategiske reaktionsevne i sit sundhedsindustrielle økosystem. Vi bør basere det fremtidige beredskab på erfaringerne fra tidligere pandemier og indgå yderligere i en dialog om sundhedsberedskab og civil-militært forsvar for at sikre en rettidig og effektiv indsats." 

Disse politiske budskaber stemmer i høj grad overens med konklusionerne i Det Fælles Forskningscenters (JRC's) nye rapport om effektiv modstandsdygtighed over for katastrofer, som bygger på RU's studie "Local and regional success stories of investing in disaster resilience" (maj 2025). Rapporten viser klart,  at det er afgørende at integrere lokale og regionale perspektiver i EU's mål for katastrofemodstandsdygtighed,  og at et effektivt beredskab og en effektiv indsats afhænger af stedbaseret viden, stærk lokal forvaltning og aktiv inddragelse af byer og regioner i planlægningen og gennemførelsen. 

De to forslag til udtalelser forventes vedtaget på RU's plenarforsamling i maj. 

Rural d'Evelopment's fremtid   

NAT-medlemmerne vedtog også et forslag til udtalelse om fremtiden for udviklingen af landdistrikterne efter 2028 under ledelse af ra pporteur Radim Sršeň (CZ/EPP), medlem af kommunalbestyrelsen i Dol n í Studénk y. I forslaget til udtalelse understreges det, at landdistrikterne er af afgørende betydning og fortjener større politisk opmærksomhed. Det opfordrer til, at udviklingen af landdistrikterne behandles som en tidshorisont iden næste flerårige finansielle ramme (FFR) med støtte fra integreret finansiering, systematisk proofing for landdistrikterne, territorial taggin g og en klar definition af landdistrikterne. 

Ordfører Sršeň udtalte: "Udvikling af landdistrikterne er afgørende inden for rammerne af den næste programmeringsperiode. Verden ændrer sig, og den nye forordning, der er udarbejdet af den europæiske ommi ssion, er  meget forskellig fra fortiden — det er en udvikling, ikke en evo tion. For at imødegå alle de udfordringer, som landdistrikterne står over for, er vi nødt til at skifte fra et rent landbrug til en holist ic-tilgang, en mut i-policy, multi-f und-tilgang og undgå fristelsen til at modsætte sig landdistrikts-og landbrugspolitikker. Og vi har brug for skræddersyede, stedbaserede løsninger, fordi hver region er forskellig: vi har øer, vi har bjergområder, vi har områder i den yderste periferi — så vi har brug for en opskrift til at finde løsninger for hver eneste  region." 

Forslaget til udtalelse forventes vedtaget på RU's plenarforsamling i maj. 

Også under mødet  

NAT-underudvalget er i færd med at udarbejde en række udtalelser om landbrugsfødevarepolitikker i forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2027. Medlemmerne  havde i dag en debat om: 

• Den fælles landbrugspolitik ved ordfører Piotr Calbecki (PL/EPP) 

• Den fælles fiskeripolitik, den europæiske havpagt og EU's hav- og akvakulturpolitik ved ordfører Thibaut Guignard (FR/EPP) 

• Den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og EU's skoleordning ved ordfører Alessio Mammi (IT/PES). 

NAT-medlemmerne havde derefter en første udveksling af synspunkter om følgende udtalelser:  

• Strategi for generationsskifte i landbruget ved ordfører Emiliano Garcia-Page Sanchez (ES/PES) 

• EU-civilbeskyttelsesmekanismen ved ordfører Adam Banaszak (PL/EA) 

• Forbrugerdagsorden 2025-2030 og handlingsplan for forbrugerne i det indre marked ved ordfører Adam Ciszkowski (PL/ECR). 

Baggrund  

Fotos og videoer fra mødet.