Regioner og byer skal gå forrest med hensyn til at styrke Europas konkurrenceevne og lægge vægt på lokale og regionale ledere

Regioner og byer er centrale for Europas konkurrenceevne som centrale drivkræfter for innovation, industri og vækst. På Det Europæiske Regionsudvalgs (RU's) plenarforsamling den 4. marts havde de lokale og regionale ledere en debat om Europas konkurrenceevne og den nyligt præsenterede lov om industrielle acceleratorer med Kommissionens ledende næstformand, Stéphane Séjourné, og understregede, at fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder er afgørende for at udnytte de regionale styrker og sikre en afbalanceret territorial industriel udvikling.  

Regionerne som nøgleaktører for Europas konkurrenceevne  

Under debatten med Stéphane Séjourné, ledende næstformand i Kommissionen og kommissær med ansvar for velstand og industristrategi, fremhævede RU's medlemmer, at Europas konkurrenceevne og det indre markeds integritet afhænger af, at regioner og byer styrkes som strategiske partnere i gennemførelsen. De understregede, at uden stærk flerniveaustyring og en stedbaseret tilgang risikerer EU at øge de territoriale forskelle i stedet for at frigøre vækstpotentialet på tværs af alle regioner. De lokale og regionale myndigheder forvalter en betydelig andel af de offentlige investeringer i EU og har derfor en afgørende kapacitet til at fremme innovation, fremme bæredygtighed og styrke Europas strategiske autonomi. RU's medlemmer fremhævede, at fragmentering af lovgivningen, administrative byrder og investeringsusikkerhed på tværs af medlemsstaterne fortsat hæmmer virksomhederne – navnlig SMV'erne – og svækker Europas globale konkurrenceevne. I den forbindelse understregede de behovet for at opnå en gennemsigtig og forudsigelig finansieringsramme.  

Debatten fokuserede også på Industrial Accelerator Act, som Kommissionen fremlagde samme dag, hvor de regionale ledere understregede behovet for at fremskynde udstedelsen af tilladelser og støtte omstillingen til ren energi i energiintensive sektorer, og understregede, at dens succes vil afhænge af en effektiv territorial gennemførelse i betragtning af regionernes og byernes centrale rolle. Kommissær Séjourné bekræftede på ny, at forsvaret af Europas industri kræver en stærk "Made in Europe"-strategi, enklere investeringsregler og større støtte til regionale industrizoner i hjertet af Europas økonomiske økosystemer. Han understregede, at industriel vækst skal gå hånd i hånd med den grønne pagt, styrke den territoriale samhørighed og mindske energiafhængigheden i lyset af de stigende gaspriser.  

En stedbaseret konkurrenceevnestrategi

Efter debatten vedtog RU's medlemmer en udtalelse om Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF), som forventes oprettet i 2028 inden for EU's fremtidige langsigtede budget, og advarede om, at sammenlægningen af 14 programmer i et enkelt instrument ikke må svække tidligere effektive værktøjer, der med succes har nået lokale og regionale økosystemer. De foreslog også at fjerne medlemsstaternes mulighed for at finansiere ECF-foranstaltninger gennem nationale og regionale partnerskabsprogrammer.  

Desuden argumenterer lokale og regionale ledere for, at konkurrenceevne bør defineres som både markedsorienteret og stedbaseret inden for rammerne af ECF. De understregede, at alle territorier bør inddrages i ECF's værdikæderamme, og understregede, at de ikke kun er modtagere af EU-finansiering, men også centrale katalysatorer, koordinatorer og testgrundlag for regionale innovationsøkosystemer. Disse økosystemer forbinder universiteter, forskningscentre, virksomheder, nystartede virksomheder, SMV'er og civilsamfundsaktører og er afgørende for at omsætte europæiske industrielle prioriteter til konkrete projekter på stedet.  

Udtalelsen opfordrer til, at ECF kombinerer en global europæisk konkurrenceevnestrategi med en stærk stedbaseret dimension, navnlig gennem fornyede strategier for intelligent specialisering. Udvalget understreger også, at princippet om territorial samhørighed skal beskyttes, og foreslår, at der medtages et princip om "ikke at gøre væsentlig skade på samhørigheden" og forudgående territoriale konsekvensanalyser for ECF-arbejdsprogrammer og -indkaldelser. RU's medlemmer fremhævede endvidere betydningen af at støtte rene teknologier, industriel dekarbonisering og klimatilpasning som centrale elementer i Europas konkurrenceevne. 

Citater

Kata Tüttő, formand for Det Europæiske Regionsudvalg: "Forbedring af Europas konkurrenceevne kan ikke ske, hvis vi fokuserer EU's strategi på nogle få gigafabrikker, der er valgt i et lukket rum i Bruxelles. Konkurrenceevne – og økonomisk modstandsdygtighed – kræver en politistrategi, der støtter regionernes og byernes arbejde med at mobilisere vores SMV'ers innovationskapacitet på stedet, forbinde virksomheder og forskning, skabe de rette betingelser for, at nye idéer kan blomstre og vokse. Et topstyret, centraliseret EU ville ikke være et mere konkurrencedygtigt EU, men i stedet et svagere EU, der ikke er i stand til at håndtere forandringer og forstyrrelser." 

Ordfører Pehr Granfalk (SE/EPP), medlem af kommunalbestyrelsen i Solna: "Større forenkling må aldrig være synonymt med større centralisering. Og når vi udformer den næste FFR, skal vi huske: FFR er meget mere end et budget – det er Europas strategiske investeringsplan for at styrke Europas konkurrenceevne, og den skal fungere i hele Europa, herunder på lokalt og regionalt plan." 

Stéphane Séjourné, kommissær med ansvar for velstand og industristrategi: "Regioner er kernen i den europæiske industripolitik. Det er dem, der er vært for industrielle projekter, støtter lokale virksomheder, udvikler infrastruktur og uddanner de talenter, vores industrier får brug for. Det er også i regionerne, at der opbygges industrielle økosystemer: mellem virksomheder, universiteter, forskningscentre og lokale myndigheder. Vores ambition er derfor kollektiv: at gøre Europa ikke blot til et marked, men også et område med produktion, innovation og industrielle arbejdspladser. Ved at styrke vores industri styrker vi også den territoriale samhørighed, klimaomstillingen og Europas økonomiske suverænitet." 

Baggrund

• Video og billeder fra debatten.  

• Europa-Kommissionen foreslog, at der oprettes en europæisk fond for konkurrenceevne som led i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) 2028-34. Det bør føre til investeringer i strategiske teknologier for at forenkle og fremskynde EU-finansieringen og katalysere private og offentlige investeringer. 

• På deres uformelle tilbagetog i Alden Biesen den 12. februar blev EU's ledere enige om at styrke Europas konkurrenceevne ved at uddybe det europæiske indre marked i retning af "ét marked for ét Europa", fremme lovgivningsmæssig forenkling og mobilisere offentlige og private investeringer, herunder i forbindelse med den flerårige finansielle ramme, for at støtte strategiske sektorer og energiomstillingen og føre en åben, men diversificeret handelspolitik. 

• Den 4. marts løftede Europa-Kommissionen sløret for Industrial Accelerator Act (IAA), et skelsættende initiativ, der skal fremme dekarboniseret og modstandsdygtig produktion i hele EU. RU er i øjeblikket ved at udarbejde en udtalelse om IAA, som er udarbejdet af ordfører Willy Borsus (BE/Renew), medlem af kommunalbestyrelsen i Marche-En-Famenne.  

• Ud over udtalelsen om Fonden for Konkurrenceevne arbejder RU på 19 andre udtalelser for at vurdere specifikke aspekter og bestemmelser i EU's fremtidige langsigtede budget for 2028-34: se køreplanen for udtalelserne. Pressemeddelelserne om de øvrige FFR-relaterede udtalelser, der blev drøftet på plenarforsamlingen den 4.-5. marts, herunder om den flerårige finansielle ramme efter 2027, herunder pakken om egne indtægter, og programmet for det indre marked og toldprogrammet, vil være tilgængelige online efter vedtagelsen.   

Kontaktoplysninger: 

Theresa Sostmann
Tlf.: +32475999415
Theresa.Sostmann@cor.europa.eu