Regioner og byer vil være afgørende for, at det europæiske forskningsrum kan lykkes

Lokale og regionale ledere efterlyste en stærkere rolle i udformningen af det europæiske forskningsrum (EFR) i en debat den 14. maj med Ekaterina Zaharieva, kommissær med ansvar for nystartede virksomheder, forskning og innovation, og understregede, at regionerne er aktive drivkræfter for forskningspolitikken. Denne indkaldelse var blandt hovedbudskaberne i en udtalelse under ledelse af Melanie Kühnemann-Grunow (DE/PES), som slår til lyd for forsknings- og innovationspolitikker, der bedre afspejler lokale behov, tackler regionale forskelle og styrker samhørigheden i hele EU.

Under debatten understregede regionerne og byerne, at 2024-meddelelsen om gennemførelse af EFR og den kommende EFR-retsakt er vigtige muligheder for at styrke Europas forsknings- og innovationsøkosystemer og afhjælpe regionale forskelle. De understregede, at realiseringen af EFR's fulde potentiale kræver reel flerniveaustyring, hvor de lokale og regionale myndigheder spiller en aktiv rolle i udformningen og gennemførelsen af stedbaserede løsninger, der giver håndgribelige fordele på områder som klimaindsats, sundhedspleje, industriel dekarbonisering og den digitale omstilling.

På trods af fremskridt er der fortsat betydelige FoU-uligheder på tværs af Europas regioner. RU's medlemmer understregede, at samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre retfærdig adgang til ressourcer, fremme regional innovation og skabe et mere afbalanceret europæisk forskningslandskab. De opfordrede til bedre koordinering mellem samhørighedspolitikken og Horisont Europa med mere støtte til regioner, der klarer sig dårligt. RU sagde, at regionale indikatorer bør medtages i EFR's overvågningsmekanisme (EMM) for at bidrage til at identificere mangler og udforme mere målrettede og effektive politikker. 

De lokale myndigheder slog til lyd for et stærkere interregionalt og grænseoverskridende FoU-samarbejde for at mindske regionale innovationskløfter. De opfordrede indtrængende til bedre koordinering og blanding af EU-finansiering — såsom fondene under samhørighedspolitikken, Horisont Europa, Interreg, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), interregionale innovationsinvesteringer (I3) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling — for at udvikle interregionale værdikæder og fremme videndeling, der aktivt involverer regioner, der klarer sig dårligt. Dette indebærer fjernelse af administrative hindringer for forskeres mobilitet, hvilket gør det muligt for talenter at bevæge sig mere frit i hele Europa.

Regioner og byer opfordrede til fuld integration af lokale og regionale myndigheder i EFR-forummet som et middel til bedre at tilpasse regionale innovationsstrategier til EU's mål. De understregede, at et stærkere samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne er afgørende for en mere effektiv formidling af forskningsresultater og levering af håndgribelige løsninger til gavn for samfundet og virksomhederne.

RU's medlemmer udtrykte bekymring over EU's langsomme fremskridt hen imod forsknings- og innovationsmålet på 3 % af BNP og opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde klare nationale køreplaner for at øge den offentlige finansiering suppleret med incitamenter fra den private sektor.  

Endelig opfordrede de regionale ledere, mens EU forbereder sit næste rammeprogram for forskning og innovation (RP10), til et ambitiøst, velfinansieret og uafhængigt program, der effektivt tackler territoriale forskelle og er i overensstemmelse med den politiske dagsorden for EFR.

Citater:

Kata Tüttő, formand for Det Europæiske Regionsudvalg. "Vi kan frigøre det fulde potentiale i Europas forsknings- og innovationsøkosystem ved at bringe vores samfund tættere på det europæiske forskningsrum. Jeg takker kommissær Zaharieva for denne udveksling, hvor RU gav udtryk for, at dets fulde inddragelse er afgørende for at gøre forskning og udvikling til en fordel for alle. Et stærkt EFR betyder, at alle regioner, byer og landdistrikter skal sættes i stand til at være med til at drive den innovation, der svarer til Europas sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer."

Ekaterina Zaharieva, kommissær med ansvar for nystartede virksomheder, forskning og innovation: "Regioner og byer er afgørende for Europas ekspertise inden for forskning og innovation. Fremme af samarbejde, styrkelse af lokale økosystemer og støtte til forskelligartede talenter — vores fælles indsats bidrager til at positionere EU som en global leder. Sammen sikrer vi, at Europa forbliver den mest attraktive destination for forskere, og at videnskaben trives på alle niveauer i Unionen."

Ordfører Melanie Kühnemann-Grunow (DE/PES), medlem af Repræsentanternes Hus i Berlin: "Gennemførelsen af det europæiske forskningsrum er ikke kun et spørgsmål om konkurrenceevne – det handler om retfærdighed, solidaritet og muligheder for alle. Et ambitiøst og uafhængigt RP10 skal sætte alle regioner, ikke kun frontløberne, i stand til at drive forskning og innovation, der tjener mennesker og planeten. Offentlige investeringer skal bane vejen for at lukke forsknings- og innovationskløften, styrke de offentlige tjenester og sikre, at intet område lades i stikken i Europas grønne og digitale fremtid".

Baggrund

• Video og billeder fra mødet.
• I anden halvdel af 2026 forventes Europa-Kommissionen at offentliggøre forordningen om det europæiske forskningsrum (EFR-forordningen).
• Det 10. rammeprogram, som træder i kraft i 2028 og varer indtil 2036, drøftes i øjeblikket.
• Enrico Lettas rapport om det indre marked, der blev offentliggjort i april 2024, foreslår, at der oprettes en femte søjle: forskning og innovation.
• Anbefalinger vedrørende det næste rammeprogram for forskning og innovation (RP10) (RU's udtalelse, 2024).
• Mod en integreret EU-politiktilgang til støtte for stedbaseret innovation med henblik på den grønne og den digitale omstilling (RU's udtalelse, 2023).
• En ny innovationsdagsorden for Europa (RU's udtalelse, 2022).