Forskning og innovation: regionerne ønsker, at det næste rammeprogram skal bygge på øget finansiering og en stærkere lokal dimension

De lokale og regionale ledere har opfordret til et mere ambitiøst og stabilt budget for EU's nye rammeprogram for forskning og innovation (RP10), der er planlagt til 2028-2035, for at sikre, at Unionen forbliver førende inden for innovation. På Det Europæiske Regionsudvalgs (RU's) plenarforsamling den 9. oktober slog de til lyd for, at RP10 prioriterer lokale innovationsøkosystemer og styrker synergierne med samhørighedsfondene som et middel til at sikre en retfærdig fordeling af innovationsinvesteringer mellem de europæiske regioner.

Da drøftelserne om RP10 begyndte, og en måned efter at Draghi-rapporten fremhævede forskning og innovation (R&I) som nøglen til Unionens konkurrenceevne, vedtog RU i en udtalelse udarbejdet af Anne Besnier (FR/PES), næstformand for Centre-Val de Loire-regionen, en række anbefalinger til EU's fremtidige R&I-politik, som vil træde i kraft i 2028 og vare i syv år. Regionsudvalget er det første EU-organ, der tager stilling til det næste rammeprogram.   

Regioner og byer forsvarede en betydelig forhøjelse af budgettet for det 10. rammeprogram og påpegede, at finansiering af alle støtteberettigede projekter i den nuværende programmeringsfase ville kræve en budgetforhøjelse for Horisont 2020 på 25 mia. EUR om året. De opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at opfylde deres tilsagn om at afsætte 3 % af deres BNP til forskning og udvikling og fremførte, at det næste budget skal beskyttes mod nedskæringer og omfordelinger.   

RP10 bør fremme synergier mellem EU-fonde, navnlig med samhørighedspolitikken, for at sikre en mere afbalanceret udvikling mellem regionerne, sagde RU's medlemmer. De fremførte, at EU's fremtidige flerårige finansielle ramme bør indeholde bestemmelser om flerårig programmering af forskning og udvikling, der kombinerer forskellige finansieringskilder for at optimere ressourcerne. De anbefalede også større fleksibilitet i gennemførelsesbestemmelserne, så der kan anvendes ensartede regler for projekter, der finansieres fra forskellige kilder.   

En stedbaseret tilgang i det næste rammeprogram er afgørende for at styrke det europæiske forskningsrum, argumenterer udtalelsen. Udvalget understreger, at det er afgørende for Unionens bestræbelser på at øge sin økonomiske og videnskabelige konkurrenceevne og samtidig fremme den territoriale samhørighed at øge deltagelsen af regioner, der er mindre udviklede inden for forskning og innovation, herunder øer, regioner i den yderste periferi og bjergområder. Ud over foranstaltninger til støtte for kapacitetsopbygning og teknisk bistand til sådanne regioner anbefalede udtalelsen, at den europæiske regionale resultattavle for innovation anvendes til at øge deres deltagelse.    

RU opfordrer til, at det næste rammeprogram knyttes bedre sammen med intelligente specialiseringsstrategier, som har vist sig at være en stærk drivkraft for regional og lokal innovation. Det så også med tilfredshed på den nye europæiske innovationsdagsorden og de regionale innovationsknudepunkter som effektive redskaber til at fremme en stedbaseret tilgang til innovation.   

Endelig understregede de lokale og regionale ledere, at hvis RP10 skal lykkes, er det afgørende at styrke borgernes aktive deltagelse i gennemførelsen heraf med kommuner og regioner som strategiske partnere for at lette udbredelsen af resultaterne. De foreslog at afprøve nye foranstaltninger inspireret af det nye europæiske Bauhaus' "lab Voucher Scheme" i samarbejde med byer og regioner.    

Citat:  

Ordfører Anne Besnier (FR/PES), næstformand for Centre-Val de Loire-regionen: "Målsætningerne om videnskabelig topkvalitet og territorial samhørighed med hensyn til forskning og udvikling er ikke uforenelige. Udvidelse af deltagelsen i det næste rammeprogram for forskning og innovation ved at prioritere en stedbaseret tilgang, der gør det muligt for regioner, der er mindre avancerede inden for forskning og udvikling, at komme med, styrker i sidste ende det europæiske forskningsrum generelt og EU's globale konkurrenceevne. Regioner og byer er vigtige katalysatorer i denne henseende."   

Baggrund:   

• EU-institutionerne bør nå til enighed om det næste RP10 inden udgangen af 2026. I 2027 vil Europa-Kommissionen udarbejde rammeprogrammet, som træder i kraft i 2028 og varer indtil 2036.  

• Enrico Lettas rapport om det indre marked, der blev offentliggjort i april 2024, foreslår, at der oprettes en femte søjle: forskning og innovation. 

• Gruppen på Højt Plans rapport om den foreløbige evaluering af Horisont Europa vil blive offentliggjort i slutningen af 2024. Den har til formål at give et uafhængigt og eksternt perspektiv på evalueringen af rammeprogrammet. Ekspertgruppen vil udarbejde strategiske anbefalinger for at maksimere virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer.  

• En ny europæisk innovationsdagsorden (RU's udtalelse, 2022). 

• Et nyt europæisk forskningsrum (EFR) for forskning og innovation (RU's udtalelse, 2020). 
• En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation (RU's udtalelse, 2018).