Ângela Machado
Angela.Machado@cor.europa.eu
På Det Europæiske Regionsudvalgs (RU's) plenarforsamling den 9. oktober opfordrede lokale og regionale ledere til bedre beskyttelse af praktikanters rettigheder og til at sætte en stopper for misbrug af praktikophold til at skjule regulær beskæftigelse med henblik på at skabe et mere retfærdigt arbejdsmarked i Den Europæiske Union.
I en udtalelse udarbejdet af Dimitrios Birmpas (GR/PES) støtter udvalget generelt EU's lovgivningsforslag om bekæmpelse af falske praktikophold og styrkelse af praktikanternes rettigheder ved at skabe en europæisk lovramme for praktikophold. Udvalget opfordrede imidlertid til,at foranstaltningerne til sikring af,at alle praktikanter har adgang til rettigheder og rimelige arbejdsvilkår, gøres mere specifikke.
RU's medlemmer fremhævede, at praktikophold er afgørende for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i EU. De giver unge mulighed for at få erhvervserfaring og forbedre deres beskæftigelsesegnethed, og hvis erfaringen fører til en fast stilling for praktikanten, giver praktikophold arbejdsgiverne mulighed for at reducere rekrutterings- og integrationsomkostninger og -tid.
Regioner og byer opfordrer til, at der vedtages klare kriterier for at forbedre kvaliteten af praktikophold og forhindre, at de anvendes som en billig erstatning for regulær beskæftigelse. De insisterer på, at praktikophold bør anerkendes som gyldig erhvervserfaring, omfatte en klart defineret lærings- eller uddannelseskomponent og ud over at have en maksimal varighed på seks måneder have en varighed på mindst en måned for at sikre en betydelig læringserfaring. På samme måde anerkender RU behovet for at overveje behørigt begrundede afvigelser fra disse grænser, såsom praktikophold, der udgør en integreret del af erhvervsuddannelsen.
En skriftlig aftale i starten af praktikopholdet, der præciserer ansvar og rettigheder samt et certifikat, der anerkender den opnåede erfaring, bør være obligatorisk. Praktikanter bør have de samme rettigheder som almindelige arbejdstagere, navnlig med hensyn til social beskyttelse og sundheds- og sikkerhedsforhold. Udvalget foreslår et EU-dækkende forbud mod ulønnede praktikophold for at sikre, at alle praktikanter, herunder praktikanter fra sårbare grupper, har lige adgang til muligheder og kan dække deres grundlæggende leveomkostninger. RU går også ind for at støtte udbydere af praktikophold med henblik på at øge tilgængeligheden af lønnede praktikophold.
For at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed og overvåge effektiviteten af praktikprogrammer opfordrede RU's medlemmer til, at der udveksles data om, hvor hurtigt virksomheder ansætter tidligere praktikanter, og at der oprettes en europæisk database. De understregede behovet for yderligere støtte til SMV'er for at opfylde kvalitetsstandarderne for praktikophold.
Endelig påpegede regioner og byer, at lokale og regionale myndigheder er afgørende for overvågningen og gennemførelsen af praktikpolitikker, herunder fremme af praktikanters mobilitet på tværs af grænserne i overensstemmelse med lokale og regionale behov.
Citat:
Ordfører Dimitrios Birmpas (GR/PES), kommunalbestyrelsesmedlem i Egaleo: "Regelmæssigeansættelsesforhold forklædt som praktikophold undergraver ikke blot praktikanternes rettigheder, men også almindelige arbejdstageresrettigheder, samtidig med at detfører til konkurrenceforvridning mellem virksomheder og misbrug på arbejdsmarkedet. Praktikanter bør ikke være forpligtet til at vælge lav eller ingen løn for at kunne få adgang til praktikophold af høj kvalitet. Vi skal sikre deres ret til anstændige vilkår for praktikophold. Derfor er der et presserende behov for en klar lovgivningsmæssig ramme på EU-plan. De lokale og regionale myndigheder bør gå foran med et godt eksempel med hensyn til en effektiv gennemførelse af en sådan ramme, da de begge er vigtige praktikudbydere og kan lette praktikanternes mobilitet på tværs af grænserne.
Angela.Machado@cor.europa.eu