RU's medlemmer beklager manglen på en regional og lokal dimension i forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige

Medlemmerne af Det Europæiske Regionsudvalg har beklaget manglen på "territorial dybde" i forholdet mellem Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union efter brexit og opfordrede den 15. maj til, at udvalget – som repræsentant for lokale og regionale myndigheder i EU – får en plads i Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling, der blev oprettet i kølvandet på Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

Deres udtalelse blev støttet af MEP Sandro Gozi (FR/Renew Europe), medformand for Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling mellem Europa-Parlamentet og Det Forenede Kongerige, som fortalte en plenarforsamling i RU, at "vi skal tilføre territorial dybde til forbindelserne mellem EU og Storbritannien". Han understregede sin enighed og sagde, at "den største kløft er den territoriale og regionale dimension af forbindelserne mellem EU og Storbritannien".

Debatten fandt sted blot få dage før et topmøde mellem Det Forenede Kongerige og EU, der skulle afholdes i London den 19. maj, og i håb om, at stridigheder om fiskerirettigheder kunne overvindes, og at der kunne indgås aftaler om forsvarssamarbejde og unges mobilitet. Den britiske regering har sagt, at den håber på en "re-set" i forholdet.

Formanden for RU's kontaktgruppe for Det Forenede Kongerige – Karl Vanlouwe (BE/European Alliance), medlem af det flamske parlament – efterlyste "en stærkere og mere meningsfuld rolle for de lokale og regionale myndigheder i de "genindførte" forhandlinger og et øget fokus på at genskabe grænseoverskridende forbindelser på lokalt plan".

Lokale og regionale repræsentanter fremhævede de asymmetriske virkninger af brexit for havne-, fiskeri- og grænseregioner med henvisning til logistiske forstyrrelser, nedgang i handelen og den pludselige standsning af samarbejdsprogrammer såsom Interreg og Erasmus+.

Der blev gentagne gange givet udtryk for beklagelse over tabet af muligheder for unge – såsom Erasmus+-programmet for uddannelse, ungdom og idræt – med Francois Decoster (FR/Renew Europe), næstformand for regionen Hauts-de-France, som sagde: "Jeg ønsker blot, at denne genindsættelse, denne nye begyndelse, henvender sig til vores folk først, for at give os mulighed for at genoprette forbindelsen."

Ilpo Heltimoinen (FI/ECR), fra byrådet i Lappeenranta, sagde, at samarbejdet skal fremmes "på en mere pragmatisk måde ... især på områder, hvor vi kan være stærke sammen, såsom energisikkerhed, modstandsdygtighed, forsvar og teknologi", men "det skal starte fra græsrodsniveau" med "udveksling af studerende og forskere, mobilitetsprogrammer, kulturelle og videnskabelige partnerskaber samt erhvervs- og turismesamarbejde". Disse, sagde han, "tilbyder et enormt potentiale".

Fauzaya Talhauoi (BE/PES) fra byrådet i Antwerpen sagde, at "vi [i Flandern] føler de negative konsekvenser af Brexit i vores dagligdag", og tilføjede, at "det er privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, der har lidt".

"Den manglende inddragelse af regeringerne i handels- og samarbejdsaftalen er problematisk, fordi der ikke tages hensyn til de territoriale virkninger, hverken i aftalens gennemførelse eller i overvågningen af den," sagde Carlos Carvalho (PT/EPP), borgmester i Tabuaço, og nævnte problemer med fiskeriforvaltning og "vanskeligheder for de lokale og regionale myndigheder med at reagere i tilfælde af manglende overholdelse af aftalen som eksempel på spildevandsforvaltning" som eksempler. "Borgmestre og lokale ledere optrapper for at opretholde internationale bånd, engagere sig i peer learning og lobby for fælles interesser," sagde han og beskrev "bydiplomati" som et "afgørende redskab".

Dan Boyle (IE/De Grønne) fra byrådet i Cork understregede betydningen af det interregionale samarbejde. "Vi har brug for" argumenterede han "at finde erstatninger og forbedrede programmer, såsom Interreg-programmet, som har vist sig så vellykket i fortiden og har gjort det muligt for lokale og regionale myndigheder at vedtage bedste praksis og højeste standarder gennem dette samarbejde mellem lande."

Politikere fra Skotland og Wales talte under mødet med Alun Davies fra det walisiske parlament – Senedd – og sagde, at "nu er tiden inde til at arbejde hårdere, nu er tiden inde til at arbejde tættere sammen, nu er tiden inde til at bygge broer og ikke grænser." Shona Morrison, formand for konventet af skotske lokale myndigheder, sagde, at de skotske lokale myndigheder er fast besluttet på "at opretholde den politiske dialog og positive EU-forbindelser", og bemærkede, at "efter fem år [siden brexit] arbejder vi stadig på fuldt ud at forstå nye handelsordninger samt de juridiske og økonomiske konsekvenser".

RU's kontaktgruppe for Det Forenede Kongerige mødtes senere den 15. maj, hvor RU-medlemmer og politikere fra England, Wales, Skotland og Nordirland mere indgående drøftede udfordringerne og mulighederne i det grænseoverskridende samarbejde samt status for forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige.

Citater:

• Karl Vanlouwe (BE/FR), medlem af det flamske parlament og formand for RU's kontaktgruppe for Det Forenede Kongerige: "Genoprettelsen af forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige kræver en omfattende forståelse af, hvordan lokalsamfundenes behov og synspunkter på begge sider har udviklet sig siden brexit. Det er derfor afgørende, at lokale og regionale stemmer inddrages i en tilgang på flere niveauer til at skabe et samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige, der rækker ud over udvekslinger på nationalt plan. Ved på meningsfuld vis at inddrage decentrale regeringer i hele forhandlingsprocessen og fremme udvekslingen mellem lokalsamfundene kan vi samtidig styrke vores forbindelser på makro- og regionalt plan for at skabe et solidt grundlag for bæredygtigt samarbejde."
• Sandro Gozi (FR/Renew Europe), medformand for Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling EU-Det Forenede Kongerige: "Det er vigtigt at arbejde med en todelt tilgang. For det første skal vi fuldt ud og effektivt gennemføre det, vi allerede er blevet enige om med briterne — handels- og samarbejdsaftalerne, Windsorrammen. Men i denne nye fase skal vi tage fat på de store huller. Og den største kløft er den territoriale og regionale dimension af forbindelserne mellem EU og Storbritannien. Det er dobbelt problematisk: For det første fordi vi ikke kan forestille os et forhold til et større europæisk land – navnlig et land, der tidligere var medlem af EU – uden at tage den regionale og lokale dimension i betragtning. For det andet fordi de lokale og regionale myndigheder i EU, mange af dem, står i forreste linje og lider mest under konsekvenserne af brexit."