Tid til "bæredygtige løsninger" for ukrainske flygtninge

Konference om demokratisk modstandsdygtighed afholdt sideløbende med drøftelserne om ukrainske flygtninge, Middelhavet og terrorbekæmpelse på CIVEX-mødet i Nederlandene.

Den 9. september gik tre sæt anbefalinger igennem underudvalgets fase i Det Europæiske Regionsudvalg (RU) – om støtte til ukrainske flygtninge, om gennemførelse af pagten for Middelhavsområdet og om terrorbekæmpelse.

Medlemmerne af Underudvalget for Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX) havde også en tidlig drøftelse om et kritisk aspekt af Kommissionens dagsorden for "bedre regulering" og "forenkling".

Mødet, der blev afholdt i Eijsden i den nederlandske provins Limburg, blev kombineret med en konference om demokratisk modstandsdygtighed.

Mødedokumenter og en optagelse af CIVEX-mødet og konferencen findes på arrangementssiden.

Fejring af 80 års frihed: Demokratisk modstandsdygtighed for vejen frem

Konferencen "Fejring af 80 års frihed: Demokratisk modstandsdygtighed for vejen frem", kom en måned før RU efter planen skal vedtage forslag om en prioriteret sag – oprettelsen af et europæisk demokratiskjold med forslag til fremme af tillid, modstandsdygtighed og beredskab i demokratiske systemer. Emnets betydning blev understreget af formanden for CIVEX, Magali Altounian (FR/Renew Europe), som i sin åbningstale sagde, at "forsvaret af disse værdier og principper aldrig har været så presserende, og at mobiliseringen af folkevalgte og borgere aldrig har været så nødvendig".

På det første af to møder fremlagde tænketanke med tilknytning til de europæiske politiske grupper nogle af deres vigtigste bekymringer og forslag til styrkelse af demokratiet på lokalt og regionalt plan ved at genopbygge tilliden til de politiske institutioner og den politiske deltagelse. Et transatlantisk perspektiv blev fremlagt af Hélène Drainville, generaldelegeret for Québec i Bruxelles, som sagde, at Québec har et meget vellykket program til at uddanne unge i demokrati, kan straffe enhver, der bevidst spreder desinformation for at vælte valg eller ødelægge tilliden til valgprocessen, og i 2018 vedtog Montrealerklæringen om bæredygtig udvikling af kunstig intelligens for at bidrage til at udvikle en etisk ramme for udvikling og udbredelse af kunstig intelligens.

Det andet møde var en samtale på tværs af generationerne mellem medlemmer af RU og elever fra skoler i provinsen Limburg med fokus på desinformation, demokrati, krigen i Ukraine og EU's udvidelse. Elianne Demollin-Schneiders (NL/N.I.), regional minister i provinsen Limburg, som ledede drøftelsen, sagde: "For at beskytte vores demokratier er vi nødt til hyppigt at lytte til de unge. Vi er nødt til at gøre sådanne dialoger mellem generationerne til en fælles praksis i vores byer."

Historiske perspektiver, der forbinder erindring, demokrati og det europæiske projekt, blev leveret af borgmestrene i Eijsden-Margraten og Dunkerque. Alain Krijnen fra Eijsden-Margraten identificerede gæstfrihed, nysgerrighed og ansvar som væsentlige elementer i bestræbelserne på at opretholde de demokratiske institutioners vitalitet. Patrice Vergriete fra Dunkerque understregede vigtigheden af at bevare en kollektiv erindring om krig, vold og civile lidelser. Dunkerque står i spidsen for initiativet "Cities of Remembrance", der samler byer, der har til formål at fremme fred, forsoning og demokratiske værdier.

Andre vigtige takeaways omfattede behovet for en samordnet indsats for at fremme en positiv fortælling om demokrati og udstyre unge med færdigheder til at imødegå udfordringer såsom falske nyheder.

"Fra midlertidig beskyttelse til bæredygtige løsninger for fordrevne ukrainere i EU — byernes og regionernes rolle"

Aktuelle skøn tyder på, at 4,4 millioner ukrainere har ret til midlertidig beskyttelse for at blive i EU på grund af Ruslands igangværende krig i Ukraine, en status, der giver dem lettere adgang til ophold, sundhedspleje, uddannelse og social støtte. I en initiativbetænkning udarbejdet af Antje Grotheer (DE/PES), formand for Bremens byråd, anfører RU, at EU og dets medlemsstater nu er nødt til at bevæge sig ud over spørgsmål om kortsigtet modtagelse i retning af bæredygtige løsninger, der giver dem retssikkerhed med hensyn til deres rettigheder i EU efter marts 2028 – hvor deres rettigheder næste gang vil blive fornyet – og samtidig hjælpe dem, der ønsker at vende tilbage til Ukraine.

Udtalelsen forsøger at sikre, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for en stor del af arbejdet med at byde ukrainere velkommen og støtte dem, systematisk inddrages i udformningen og gennemførelsen af overgangen ud over midlertidig beskyttelse. Den hævder, at en investering i tid og penge til støtte for deres integration - herunder på arbejdsmarkedet - kan gavne de samfund, hvor de i øjeblikket bor, men også Ukraines genopretning i morgen.

Toomas Sarapuu (EE/PES), næstformand for byrådet i Võru, talte på vegne af ordfører Grotheer og sagde: "Midlertidig beskyttelse kan ikke betyde permanent usikkerhed. Ukrainere, der er fordrevet på grund af Ruslands krig, har skabt liv i vores samfund, deres børn går i vores skoler, og de bidrager til vores samfund. Europa har nu brug for bæredygtige løsninger, der giver borgerne klarhed for fremtiden og giver byer og regioner tilstrækkelig og forudsigelig støtte."

Udtalelsen forventes vedtaget på RU's plenarforsamling i oktober.

»ProtectEU: Dagsorden for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme"

Medlemmerne af CIVEX godkendte en udtalelse om EU's dagsorden for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, hvori de navnlig fokuserede på sikkerheden i det offentlige rum og infrastrukturen og på de lokale og regionale myndigheders rolle på områder, der er afgørende for forebyggelsen af radikalisering, såsom uddannelse, socialpolitik, kultur, ungdom og social inklusion.

Ordføreren – Olgierd Geblewicz (PL/EPP), formand for regionen Vestpommern – understregede, at terrorisme ikke kan betragtes "i lyset af de angreb, vi har været vidne til i de seneste årtier", med trusler, der nu er mere spredte, øget brug af internettet og nye teknologier, en øget risiko for radikalisering blandt de unge og en geopolitisk situation i forandring. "Sikkerheden starter lokalt," argumenterede han. "Forebyggelse finder sted på lokalt og regionalt plan, hvor skoler, kulturinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og lokale tjenester kan identificere de første tegn på radikalisering."

Han fortsatte: "Byer og regioner er ansvarlige for en betydelig del af Europas kritiske infrastruktur – hospitaler, offentlig transport, vandforsyningssystemer og andre væsentlige tjenester. Vi kan derfor ikke forvente, at de lokale og regionale myndigheder effektivt beskytter vores borgere og infrastruktur uden passende værktøjer, kompetencer og finansiering."

Mødet blev behandlet af MEP François-Xavier Bellamy (FR/EPP), som understregede "betydningen af at anerkende og garantere de regionale og lokale myndigheders ansvar". ProtectEU-dagsordenen behandles i øjeblikket af tre udvalg i Europa-Parlamentet.

Udtalelsen forventes vedtaget af RU på plenarforsamlingen i oktober.

"Middelhavspagten: Et hav, en pagt, en fremtid

Med EU's Middelhavspagt på vej mod sit etårsjubilæum i november vedtog CIVEX-underudvalget en udtalelse, der opfordrer Kommissionen til at styrke sine planlægningsmekanismer, så de lokale og regionale myndigheder kan bidrage til at identificere, gennemføre og overvåge pagtens handlingsplan.

Pagten bygger på tre søjler – "fred", "velstand" og "stabilitet" – og dens handlingsplan har i øjeblikket 21 point, et antal, der vil stige til 28, fortalte Kommissionen CIVEX-medlemmerne med tilføjelse af initiativer vedrørende f.eks. videnskab, sport, handel og transport.

I udtalelsen argumenteres der for, at der er behov for større opmærksomhed på samarbejdets territoriale dimension. Medlemmerne af CIVEX og Europa-Parlamentets repræsentant – MEP Leoluca Orlando (IT/De Grønne-EFA) – lagde særlig vægt på de udfordringer, som øerne står over for.

RU's ordfører – Magali Altounian (FR/Renew Europe), medlem af regionalrådet i Provence-Alpes-Côte-d'Azur – udtaler: "Hvis Middelhavspagten skal blive en succes, vil det i høj grad afhænge af dens evne til at mobilisere lokale og regionale myndigheder som reelle partnere, forbinde dens tematiske søjler med hinanden og bygge videre på de mange eksisterende initiativer og samarbejdsrammer i Middelhavsområdet."

Udtalelsen vil blive behandlet på RU's plenarforsamling i december med henblik på vedtagelse. I slutningen af oktober vil RU og lokale og regionale partnere fra hele Middelhavsområdet på det årlige møde i Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) vedtage en fælles udtalelse om "Gennemførelse af pagten for Middelhavsområdet med de lokale og regionale myndigheder".

"Et enklere, klarere og bedre håndhævet EU-regelsæt"

Det sidste lovgivningsmæssige punkt på CIVEX-underudvalgets dagsorden var en indledende debat om en meddelelse, som Kommissionen offentliggjorde den 28. april, om "et enklere, klarere og bedre håndhævet EU-regelsæt". RU's ordfører – Matteo Luigi Bianchi (IT/ECR), medlem af Morazzones lokale ledelse – præsenterede sine indledende tanker og beskrev målene som "prisværdige", men understregede, at "forenklingen skal gå hånd i hånd med nærhedsprincippet".

Debatten, der omfattede bidrag fra akademikere fra universitetet i Maastricht, gav anledning til bekymring over forslagets indvirkning på konsekvensanalyser, centralisering, eventuelt misbrug af "hastende" som begrundelse for deregulering og anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med overholdelse og overvågning.

Ordfører Bianchi udtalte: "Bedre regulering betyder først og fremmest, at unødigt komplekse regler undgås, at de administrative byrder mindskes, og at Unionens indsats koncentreres om det, der skaber reel europæisk merværdi. Forenkling og konkurrenceevne hænger tæt sammen: Mindre bureaukrati og større retssikkerhed er afgørende, navnlig for små og mellemstore virksomheder og for et velfungerende indre marked."

CIVEX vil stemme om udtalelsen i november med planlagt vedtagelse på plenarforsamlingen i februar 2027.