Lokale ledere afvejer planerne om et enklere og mere modstandsdygtigt EU

Medlemmerne af Underudvalget for Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX) drøftede den 22. maj EU's pakke af bilaterale aftaler med Schweiz samt forslag fra Europa-Kommissionen om at forenkle lovgivningen, integrere grundlæggende rettigheder i alle forvaltningsniveauer og beskytte det europæiske demokrati mod trusler.

Dagsordenen afspejlede det politiske momentum for at styrke konkurrenceevnen, øge den demokratiske modstandsdygtighed og styrke samarbejdet med nabolandene.

Et enklere og hurtigere Europa

Det centrale punkt på mødet var drøftelsen af en udtalelse om EU's planer om at forenkle lovgivningen, som RU fremskynder med henblik på vedtagelse den 2.-3. juli. Medlemmerne gav udtryk for bred støtte til Kommissionens initiativ "Et enklere og hurtigere Europa" og understregede, at overdrevent bureaukrati pålægger kommuner og virksomheder betydelige byrder, hæmmer lokale investeringer og jobskabelse og forsinker reaktionerne på kriser. Mange understregede den afgørende rolle, som de lokale myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af størstedelen af EU-lovgivningen, spiller, og opfordrede til, at EU-reglerne baseres på de faktiske forhold på stedet gennem tidlig inddragelse af byer og regioner og udvidelse af mekanismer såsom Fit for Future-platformen, rammer for bedre regulering og territoriale konsekvensanalyser.

For at styrke konkurrenceevnen har Kommissionen iværksat en forenklingsdagsorden baseret på fire søjler: forbedring af gennemførelsen, forenkling og fremskyndelse af processer, forbedring af regelfastsættelsen og fremme af partnerskaber. En repræsentant for Kommissionen beskrev samarbejdet med regionale aktører, navnlig gennem Det Europæiske Regionsudvalg, som centralt for denne indsats.

Hovedordfører Jelena  Drenjanin (SE/EPP), medlem af kommunalbestyrelsen i Huddinge, sagde: "Dette er mere end at skære ned på bureaukratiet. Det handler om at opbygge en ramme, der muliggør iværksætteri og beskytter borgerne. Og gør det på den klareste, hurtigste og smarteste måde. Uanset om det er pandemien, krigen i Ukraine eller ekstremt vejr, ser vi et behov for smidig og lydhør politikudformning. Vi er nødt til at være strategiske med hensyn til, hvilken lovgivning vi fremlægger, og hvornår."

Forbindelserne mellem EU og Schweiz og territorialt samarbejde  

Dagen efter paraferingen af en pakke af aftaler om at konsolidere, uddybe og udvide de bilaterale forbindelser med Schweiz fortalte EU's chefforhandler – Richard Szostak, direktør for vesteuropæiske partnere i Kommissionens generalsekretariat – medlemmerne af CIVEX-underudvalget, at "selv om alle de grænseoverskridende udfordringer ikke vil blive løst, håber vi stadig, at denne pakke vil være et skridt i den rigtige retning og vil støtte dig i dit arbejde i dine regioner".

Szostak talte sammen med Andreas Schwab (DE/PPE), formand for Europa-Parlamentets delegation med ansvar for forbindelserne med Schweiz, som sagde, at aftalerne skulle munde ud i et blandet parlamentarisk udvalg. Han opfordrede EU's lokale og regionale myndigheder til at rejse spørgsmål over for det parlamentariske udvalg og sagde, at "det er yderst vigtigt, at vi samler alle de bekymringer, der ligger i at gøre livet for vores borgere så let som muligt".

De politiske forhandlinger om pakken med 11 bilaterale aftaler blev afsluttet i december 2024. Aftalerne skal nu igennem en ratificeringsproces, som omfatter en folkeafstemning i Schweiz.

RU er i øjeblikket i færd med at udarbejde anbefalinger, som det håber vil sikre, at den territoriale dimension af forbindelserne respekteres og udvikles. Under deres indledende udveksling af synspunkter den 22. maj understregede CIVEX-medlemmerne værdien af subnationalt samarbejde gennem initiativer som Interreg og europæiske grupper for territorialt samarbejde og betydningen af flerniveaustyring i forbindelse med gennemførelsen af bilaterale aftaler. De udpegede nøglesektorer for samarbejde som transport, energi og forskning.

Ordføreren – Matteo Luigi Bianchi (IT/ECR), medlem af Morazzone kommune – sagde: "De nye aftaler giver en enestående mulighed for at tackle langvarige grænseoverskridende udfordringer såsom den frie bevægelighed for personer og udstationerede arbejdstageres rettigheder. Min udtalelse vil foreslå, hvordan lokale og regionale myndigheder kan bidrage til gennemførelsen af nye aftaler sideløbende med udviklingen af nye muligheder for territorialt samarbejde. Et struktureret samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder i EU og Schweiz, som koordineres af Regionsudvalget, kan føre til betydelige resultater for grænseregionerne ved at fremme en afbalanceret og bæredygtig socioøkonomisk udvikling."

Grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet

EU's charter om grundlæggende rettigheder, som gennemfører forpligtelser fra menneskerettighedstraktater i Den Europæiske Union, fejrer sit 25-års jubilæum i 2025, og CIVEX-medlemmerne markerede øjeblikket med en debat om anvendelsen af chartret på lokalt og regionalt plan.

EU's strategi for anvendelse af chartret om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget i 2020, har til formål at fremme EU-medlemsstaternes, EU-institutionernes, retsvæsenets aktørers og den brede befolknings anvendelse af chartret. Selve chartret fokuserer på: styrkelse af retsvæsenets uafhængighed og retsstatsprincippet sikring af lige adgang til klage og domstolsprøvelse bekæmpelse af forskelsbehandling, hadefuld tale og krænkelser af civilsamfundets råderum og fremme kendskabet til og anvendelsen af chartret på lokalt og regionalt plan.

Kommissionen, som er i færd med at foretage en midtvejsevaluering af strategien for chartret, sagde, at en igangværende Eurobarometer-undersøgelse vil vise, at offentlighedens kendskab til chartret fortsat er lavt. Det er også fortsat underudnyttet af retsvæsenets aktører i offentlige myndigheder.

Byen Sopot tjente som et casestudie af, hvordan chartret kan anvendes lokalt. Magdalena Czarzyńska-Jachim (PL/European Alliance), borgmester i Sopot, sagde, at hendes by indarbejder perspektivet om grundlæggende rettigheder i sine udviklingsstrategier. Dette påvirker investeringer, projekter og budgettering og har ført til oprettelsen af rettighedsrelaterede råd. Kommunen arrangerer også kurser og workshops for at gøre det klart, hvordan menneskerettighedsperspektiver gælder for områder som arkitektur, sociale spørgsmål, uddannelse og beskæftigelse. Hun pegede på hadefuld tale som et stort aktuelt problem.

Andre RU-medlemmers bekymringer omfattede ligestilling mellem kønnene, vold mod kvinder, drenges og mænds mentale sundhed, desinformation og behovet for at beskytte institutioner, der er ansvarlige for at opretholde retfærdigheden.

Forberedelse af det europæiske demokratiskjold

I en debat om EU's nye demokratiskjold-initiativ understregede CIVEX-medlemmerne betydningen af inddragelse af civilsamfundet og de lokale myndigheder i ethvert EU-initiativ, der har til formål at styrke demokratiet, og argumenterede for, at inkluderende, engagerede samfund er mere modstandsdygtige over for manipulation og tilbagetrækning.

Initiativet vedrørende demokratiskjoldet, som i øjeblikket er under høring, blev bebudet i begyndelsen af Europa-Kommissionens mandatperiode i 2024 og forventes at danne rammen om EU's arbejde med at fremme demokratiet. Den har til formål at beskytte demokratiske processer i hele EU, beskytte mod desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, udnytte digitale teknologier og AI-teknologier ansvarligt og styrke borgernes engagement.

CIVEX-medlemmerne glædede sig over initiativet, som har til formål at støtte de nationale regeringers arbejde. RU's medlemmer identificerede desinformation som en særlig trussel i grænseregioner som dem i nærheden af Kaliningrad og understregede den rolle, som livslang medborgeruddannelse – gennem formelle og uformelle kanaler – spiller med hensyn til at fremme værdier, engagement, tillid og modstandsdygtighed.

Vigtige relaterede retsakter, som EU allerede har udviklet, omfatter forordningen om digitale tjenester, en ny forordning om politisk reklamegennemsigtighed og forordningen om kunstig intelligens. Der er også ved at blive udviklet et nyt flersproget faktatjeknetværk i hele EU for at bekæmpe desinformation.