Regioner og byer kræver europæisk præference for en forsvarsstrategi, der styrker sikkerheden

De europæiske regioner og byer står i forreste linje med hensyn til de aktuelle sikkerhedsudfordringer, lige fra konsekvenserne af krigen i Ukraine til presset på de ydre grænser og hybride trusler, hvilket gør lokal modstandsdygtighed og beredskab mere afgørende end nogensinde. I den forbindelse havde medlemmerne af Det Europæiske Regionsudvalg (RU) en debat og vedtog en udtalelse om europæisk forsvarsberedskab 2030 på plenarforsamlingen den 15. oktober, hvori der blev fremsat klare krav om at sikre, at Europas forsvarsambitioner styrker sikkerheden og samtidig styrker de lokale industrier. 

Under debatten afholdt med general Christophe Gomart (FR/EPP), medlem af Europa-Parlamentet, og ordfører for "Udkast til betænkning om europæisk forsvarsberedskab 2030: vurdering af behov", understregede RU's medlemmer, at regionerne spiller en afgørende rolle i opbygningen af klynger inden for forsvarsteknologi og teknologi med dobbelt anvendelse, navnlig i grænseområder. De fremhævede, at der skal lægges særlig vægt på regioner ved de ydre grænser, der er i risiko for aggression, med målrettet socioøkonomisk støtte, og at lokale og regionale myndigheder også bør anerkendes som centrale aktører med hensyn til at styrke det civile beredskab og modstandsdygtigheden over for hybride trusler. 

RU's medlemmer vedtog en udtalelse, der omfatter stedbaserede anbefalinger og forslag til lovgivningsmæssige ændringer for at sikre, at Readiness2030 tager hensyn til territoriale realiteter, aktiver og udfordringer, og at den gavner klynger og SMV'er i EU og styrker EU's territoriale samhørighed, og bemærkede, at samhørighedspolitikken kan støtte forsvarsindustrien, hvis den bidrager til regional jobskabelse og økonomisk vækst i overensstemmelse med sin kerneopgave. Udtalelsen opfordrer også til en yderligere styrkelse af synergierne mellem samhørighedspolitikken og forsvarsmålene. RU's medlemmer bemærkede, at instrumentet for en sikkerhedsindsats for Europa (SAFE) allerede er blevet vedtaget af Rådet, og understregede, at der bør være en stærk definition af europæisk præference for at sikre, at de betydelige investeringer, der er nødvendige for EU's sikkerhed, vil indgå i de lokale EU-industrier og styrke den europæiske suverænitet. De understregede, at finansieringen primært skal være til gavn for EU's medlemsstater og Ukraine, og at mindst 70 % af omkostningerne til forsvarskomponenter i finansierede projekter bør stamme fra EU med designmyndighed i Unionen.  

Lokale og regionale ledere fremhævede behovet for at bevare den regionale samhørighed i forbindelse med styrkelsen af EU's forsvarsindustri og sikre, at områder, der huser forsvarsklynger, og nationale forkæmpere forbliver konkurrencedygtige. I udtalelsen advarer RU's medlemmer også om, at de nuværende finanspolitiske grænser og en fireårig kurs for forsvarsudgifter risikerer at blive en "finanspolitisk klippe", og opfordrer i stedet til en forlænget tidsramme frem til 2032 for at give regeringer og industrien stabilitet. De understregede, at det ikke er bæredygtigt at forlade sig på gæld til strukturel finansiering af vores sikkerhed, og foreslog derfor, at der indføres en ny ordning med egentlige egne indtægter for at sikre EU's evne til at reagere effektivt på sikkerhedsudfordringer i fremtiden. 

Citat  

Ordfører Ricardo Rio (PT/EPP), borgmester i Braga: "Europæisk sikkerhed kan ikke udelukkende afhænge af øgede militære investeringer. Den skal bygge på en integreret vision, der styrker vores samfunds modstandsdygtighed, vores territoriers konkurrenceevne og samhørigheden mellem vores regioner. Den nye europæiske forsvarsstrategi er afgørende for at beskytte Europas sikkerhed, støtte vores allierede såsom Ukraine og sikre, at Europa er bedre rustet til at imødegå nye trusler fra Rusland og andre steder. Byer og regioner spiller en afgørende rolle: Det er os, der omsætter denne strategi til konkret handling, der beskytter borgerne, fremmer innovation og fremmer bæredygtig og inklusiv udvikling." 

General Christophe Gomart (FR/EPP), medlem af Europa-Parlamentet og første næstformand for Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE): "Denne rapport om "Europæisk forsvarsberedskab 2030: Assessment of Needs" søger at styrke europæiske forsvarsvirksomheder ved at foreslå nye finansieringsmekanismer. Den bygger på over 60 interviews med europæiske forsvarsvirksomheder og investorer og identificerer tre centrale udfordringer: sikre flere ordrer og større synlighed, øge produktionshastigheden og forbedre adgangen til finansiering. Med fokus på den tredje udfordring omhandler den vanskeligheder med at opnå finansiering, behovet for mere fleksible fortolkninger af ESG-kriterier for at tilskynde til investordeltagelse og manglen på store specialiserede europæiske investeringsfonde. På trods af EU's betydelige forsvarsudgifter hævdes det i rapporten, at de nuværende tildelinger er utilstrækkelige i forhold til de globale modparter, hvilket nødvendiggør innovative finansieringsløsninger for at styrke sektoren. Disse spørgsmål er centrale for Det Europæiske Regionsudvalgs bekymringer. Regioner og territorier er faktisk grobunden for udviklingen af EU's forsvarsteknologiske og -industrielle basis (EDTIB)." 

Baggrund 

• Video og billeder fra debatten 

• EU's årsrapport for 2025 om regionernes og byernes tilstand viser, at den lokale sikkerhed sættes på prøve: kritisk lokal infrastruktur er alvorligt truet af cyberangreb, lokalpolitik påvirkes af misinformation, og regionerne skal nu bidrage til udvidelsen af det civile beredskab og oprettelsen af industriklynger i sikkerheds- og forsvarssektoren. 

• Den 22. september lancerede Det Europæiske Regionsudvalgarbejdsgruppen omforsvar under ledelse af Fernando López Miras (ES/EPP), formand for regionen Murcia, for at integrere regionale og lokale perspektiver i EU's forsvar og styrke Europas modstandsdygtighed ved at fremme territoriale bidrag til forsvarsberedskab, civilbeskyttelse, kriserespons og en konkurrencedygtig forsvarsindustri.   

• Europa-Kommissionen fremlagde den 19. martshvidbogenom europæisk forsvar – beredskab 2030 og som led i ReArm Europe-planen/beredskab 2030 en ambitiøs forsvarspakke, der giver EU's medlemsstater finansielle løftestænger til at fremme en kraftig stigning i investeringerne i forsvarskapaciteter. Mens ReArm Europe Plan/Readiness 2030 har til formål at styrke paneuropæiske forsvarskapaciteter med finansielle midler, udstikker hvidbogen en ny tilgang til forsvar og identificerer investeringsbehov. 

• Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 27. majsikkerhedsaktionenfor Europa (SAFE) - et nyt finansielt instrument, der yder op til 150 mia. EUR i lån med lang løbetid til konkurrencedygtige priser til medlemsstaterne for at fremskynde forsvarsberedskabet ved at tillade presserende og store investeringer til støtte for den europæiske forsvarsindustri. SAFE er på vej til at blive det mest vellykkede instrument på forsvarsområdet, eftersom det samlede beløb på 150 mia. EUR i lån er blevet tildelt inden for mindre end seks måneder. 

• Forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) har til formål at øge ammunitionsproduktionskapaciteten i hele Europa og dermed hjælpe medlemsstaterne med at genopfylde deres lagre og levere ammunition til Ukraine ved at foregribe flaskehalse og mangler i forsvarsforsyningskæder.