Regioner og byer vedtager forslag til reform af samhørighedspolitikken og modsætter sig ethvert forsøg på at centralisere den i hænderne på de nationale regeringer

Den Europæiske Union har brug for en stærk, fleksibel og reformeret samhørighedspolitik, der er tilgængelig for alle områder med regioner og byer i centrum, for at styrke EU's konkurrenceevne og samtidig mindske regionale uligheder. Dette er en kraftig opfordring fra de regionale og lokale ledere, som på en plenarforsamling i Det Europæiske Regionsudvalg (RU) den 20.-21. november vedtog en pakke af udtalelser, der definerer byggestenene i samhørighedspolitikken efter 2027. 

De territoriale uligheder er stigende i hele Europa, mens regionerne står over for nye udfordringer i forbindelse med klimakrisen, energiafhængighed, demografiske ændringer og geopolitiske spændinger. Samhørighedspolitikken – som i øjeblikket tegner sig for ca. en tredjedel af EU's langsigtede budget – spiller en afgørende rolle med hensyn til at opfylde disse nye prioriteter, da de ofte kræver en stedfølsom tilgang og berører regionernes og byernes kompetencer. 

En central rammeudtalelse af medordførerne Vasco Alves Cordeiro (PT/PES), formand for RU, og Emil Boc (RO/EPP), formand for RU's Underudvalg for Territorial Samhørighed og EU's budget, som blev enstemmigt vedtaget på RU's plenarforsamling, understregede, at samhørighedspolitikkens indvirkning afhænger af de lokale og regionale myndigheders viden og inddragelse for at sikre, at projekterne er relevante, effektive og bæredygtige. RU var derfor imod enhver fremtidig centraliseringsforanstaltning inden for samhørighedspolitikken, der ville koncentrere mere magt i hænderne på EU og de nationale myndigheder. 

Nøgleprioriteter for den fremtidige samhørighedspolitik

Repræsentanter for byer og regioner fremhævede, at samhørighedspolitikken er kommet under pres for at tage fat på mange prioriteter, samtidig med at dens primære mål bør være at udligne geografiske forskelle. Samhørighedspolitikken kan imidlertid ikke fremme samhørigheden i Europa alene. Alle EU-politikker og nationale politikker bør forfølge det samme mål på en koordineret måde. Regionsudvalget opfordrede derfor til, at der oprettes en EU-overvågningsramme til vurdering af gennemførelsen af politikker til fremme af samhørighed.

For at forenkle samhørighedspolitikkens regler efter 2027 opfordrede regioner og byer til, at der oprettes en fælles strategisk ramme for EU-fonde, hvilket reducerer antallet af finansieringsinstrumenter, og de var imod oprettelsen af nye EU-sektorfonde uden nogen klar merværdi i forhold til eksisterende fonde såsom den bebudede konkurrenceevnefond. 

Inddragelsen af regionale og lokale myndigheder gennem modellen med delt forvaltning, flerniveaustyring og partnerskabsprincippet skal fortsat være de ledende principper for en reformeret samhørighedspolitik efter 2027. Lokale og regionale ledere er også åbne over for at undersøge nye måder at forbedre gennemførelsen af samhørighedspolitikkens midler på, herunder at følge aspekter af den resultatbaserede model i visse specifikke tilfælde.

Et styrket europæisk territorialt samarbejde

I betragtning af omfanget af de territoriale udfordringer opfordrede byer og regioner indtrængende de nationale ledere og EU's ledere til at udstyre samhørighedspolitikken efter 2027 med et budget, der som minimum svarer til budgettet for 2021-2027 (herunder tillægget på 50,6 mia. EUR til REACT-EU) i faste priser. Som anmodet om i en udtalelse udarbejdet af Karsten Uno PETERSEN (DK/PES), medlem af Syddanmarks regionalforsamling, bør samhørighedspolitikkens mål om europæisk territorialt samarbejde øges i forhold til den nuværende programmeringsperiode, så det udgør mindst 8 % af det samlede beløb. Det europæiske territoriale samarbejde har vist sig at være et af EU's vigtigste politiske redskaber til at fremme samhørighed og styrke det indre marked ved at fjerne grænsehindringer. Budgettet for komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør derfor mindst fordobles i EU's næste langsigtede budget. 

Forbedring af det grænseoverskridende samarbejde

I en særlig udtalelse udarbejdet af Pavel Branda (CZ/ECR) advarede viceborgmesteren for regionale og lokale ledere i Rádlo også om, at liv fortsat bringes i fare af administrative problemer, finansielle spørgsmål og tekniske hindringer, der hæmmer beredskabstjenester, der krydser EU's indre grænser. De opfordrede derfor indtrængende de nationale regeringer og regionale myndigheder til at intensivere bestræbelserne på at nå frem til aftaler med deres naboer for at muliggøre nødhjælpshold på tværs af grænserne.   

Håndtering af demografiske ændringer

På anmodning af det ungarske rådsformandskab vedtog RU også en udtalelse om, hvordan man kan udnytte samhørighedspolitikkens fulde potentiale til at tackle demografiske ændringer, udarbejdet af Raquel GARCÍA GONZÁLEZ (ES/PES), generaldirektør for europæiske anliggender i Asturiens regering. Den demografiske omstilling bør anerkendes som en prioritet sideløbende med den grønne og den digitale omstilling, sagde RU's medlemmer. Med henblik herpå er det vigtigt at definere kategorien "regioner i demografisk omstilling" for at fremme en fælles forståelse i hele EU og for bedre at kunne spore investeringer under samhørighedspolitikken, som bidrager til at tackle årsagerne til og konsekvenserne af demografiske forandringer. Rådet (almindelige anliggender) forventes at trække på RU's udtalelse i sine konklusioner om samhørighed og demografiske ændringer, der efter planen skal vedtages den 28. november. 

Citater

Vasco Alves Cordeiro (PT/PES), medordfører for "En ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken" og formand for Det Europæiske Regionsudvalg: "Samhørighedspolitikken handler ikke kun om finansiering, programmer og regler. Samhørighedspolitikken handler først og fremmest om essensen af det europæiske projekt, om ikke at lade mennesker eller steder i stikken. Samhørighedspolitikken er en fremtidsorienteret politik, der gør det muligt for alle områder fra alle hjørner af Europa at håndtere udfordringer såsom håndtering af klimakatastrofer eller støtte til den demografiske omstilling. Derfor er det afgørende, at de lokale og regionale myndigheder forbliver i førersædet, når det drejer sig om at gennemføre politikken i praksis."

Emil BOC (RO/EPP), medordfører for "En ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken", formand for RU's Underudvalg for Territorial Samhørighed og EU's budget og borgmester i Cluj-Napoca: "En styrket samhørighedspolitik med et stærkt lokalt og regionalt engagement er ikke blot en mere demokratisk politik, men en mere effektiv politik. Samhørighedspolitikkens fremtid skal prioritere partnerskab frem for centralisering, subsidiaritet frem for ensartethed og lokale tiltag frem for fjerne mandater. Min drøm er et Europa, der trives, fordi det er sammenhængende. et Europa, hvor alle borgere har frihed til at bevæge sig, men også frihed til at blive og trives i deres hjemregion et stærkt Europa, fordi det værdsætter hver en stemme, hver en region og hvert et samfund."

Pavel Branda (CZ/ECR), ordfører for "Løsningaf hindringer for samarbejdet mellem beredskabstjenester i EU's grænseregioner",viceborgmester i Rádlo: "Som en person, der repræsenterer en grænseregion, kender jeg på første hånd betydningen af grænseoverskridende samarbejde og den reelle indvirkning, det har på grænseoverskridende samfund."

Raquel García González (ES/PES), ordfører for "Udnyttelse af samhørighedspolitikkens fulde potentiale til at tackle demografiske forandringer" og generaldirektør for europæiske anliggender i Asturiens regering: "Demografiske ændringer påvirker regioner i hele Europa på meget forskellige måder. For effektivt at imødegå den presserende udfordring med affolkning er det afgørende, at regionerne bevarer kontrollen med forvaltningen af samhørighedspolitikken."

Karsten Uno Petersen (DK/PSE), ordfører for "Det europæiske territoriale samarbejdes fremtid efter 2027" og medlem af Syddanmarks regionalforsamling: "Grænseregioner udgør 40 % af EU's område, og 30 % af EU's befolkning bor i grænseregioner. Derfor bør finansieringen af grænseoverskridende samarbejde fordobles i EU's næste flerårige budget." 

Baggrund

• Se på plenardebatten om en fornyet samhørighedspolitik, der ikke lader nogen i stikken.
• Den 20. november vedtog RU udtalelsen "EU's budget og stedbaserede politikker: forslag til nye udformnings- og gennemførelsesmekanismer i FFR efter 2027" udarbejdet af Marie-Antoinette MAUPERTUIS (FR/EA), formand for regionalforsamlingen på Korsika.
• I november 2023 vedtog RU en første udtalelse om samhørighedspolitikkens fremtid efter 2027. Udarbejdet af medordførerne Vasco Alves CORDEIRO og Emil BOC. 

Kontakter

Monica Tiberi – talsmand for RU's formand
Mobile: +32 479 51 74 43
monica.tiberi@cor.europa.eu

Matteo Miglietta
Tlf. +32 470895382
matteo.miglietta@cor.europa.eu