Topstyret forvaltning af EU's genopretningsplan bringer samhørigheden i fare

Regioner og byer opfordrer til at udskyde fristen for anvendelse af genopretningsmidler efter 2026  

Oprettelsen af det europæiske genopretningsinstrumentpå 650 mia. EURtil imødegåelse af de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien hjalp Unionen med at begrænse krisens virkninger. En centraliseret forvaltning afgenopretningsfonden kan imidlertid bringe den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Europa ifareog risikerer at øge forskellene mellem medlemsstaterne. Dette er hovedbudskabet i udtalelsen udarbejdet af borgmesteren i Coulaines Christophe Rouillon,som blev vedtaget den 8. oktober på Det Europæiske Regionsudvalgs (RU)plenarforsamling.

Den manglende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder gav anledning til bekymring blandt RU's medlemmer om effektiviteten af genopretnings- og resiliensfaciliteten efter pandemien. Genopretnings-og resiliensfacilitetens bidrag til samhørighed behandles kun overfladisk i Kommissionens midtvejsevaluering af faciliteten,somblev offentliggjort tidligere på året, sagde de lokale ledere. Desuden afslørede RU,at den centraliserede forvaltning af genopretnings- og resiliensfaciliteten har givet nogle nationale regeringer mulighed for at udelukke visse byer og regioner, der styres af valgte medlemmer af oppositionspartier, fra de muligheder, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver for tilskud eller europæisk støtte. 

Opfordring til at udsætte fristen for anvendelse af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten  

Som fremhævet i midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten har de betydelige midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er til rådighed ud over samhørighedspolitikken, lagt pres på de lokale og regionale myndigheders administrativekapacitet og absorptionskapacitet. Som følge heraf er mindre end halvdelen af midlerne fra genopretnings- og resiliensfacilitetenindtil videre blevet anvendt. RU's medlemmer foreslog derfor at udskyde udgiftsfristen for instrumentet efter 2026. 

Reformer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal have demokratisk legitimitet

Ifølge RU skal reformer, der støttes af faciliteten, have deres egen demokratiske legitimitet baseret på høring, dialog og en samarbejdsbaseret tilgang, herunder med lokale og regionale myndigheder, for at sikre ejerskab til disse reformer. 

Desuden fremhævedede lokale ledere, atmanglen på en klar definition af støtteberettigede reformer inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke kun rejser spørgsmål om additionalitet og gennemsigtighed i finansieringen, men også rejser spørgsmål om respekten for hvert forvaltningsniveaus rolle som fastsat i EU-traktaterne (nærhedsprincippet).

Citat  

Christophe Rouillon (FR/PES), borgmester i Coulaines: "Deneuropæiske genopretningsplan har siden 2022 bidraget til at puste nyt liv i investeringerne og håndtere konsekvenserne af covid-19-krisen. Midtvejsevalueringen er blandet. Landene har ofte truffet beslutninger alene uden at tage hensyn til lokale prioriteter. Pengene går alt for ofte til de rigeste områder uden at mindske ulighederne mellem regionerne. De lokale og regionale ledere skal i højere grad inddrages og lyttes til for at sikre en korrekt anvendelse af ubrugte midler og for at udvikle en ny genopretningsplan, der navnlig er rettet mod boliger." 

Baggrund 

• Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som har en værdi på næsten 650 mia. EUR, er hjørnestenen i den europæiske genopretningsplan efter pandemien. 

• I apriloffentliggjorde RU og De Europæiske Kommuners og Regioners Rådresultaterne af en undersøgelse blandt regionale og lokale sammenslutninger. Høringen viste, at den territoriale tildeling af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i vid udstrækning opfattes som ubalanceret og derfor kan skade samhørigheden i Europa. Pressemeddelelse 

• Den 7. oktober offentliggjorde RU sin årlige rapport om regionernes og byernes tilstand, hvori det efterlyste et ambitiøst og stedbaseret EU-budget efter 2027, der støtter lokale investeringer med en stærk samhørighedspolitik i centrum.