Den 9. oktober 2023 offentliggjorde Regionsudvalget sin årlige rapport om regionernes og byernes tilstand, der giver et øjebliksbillede af de mest presserende udfordringer, som regioner og byer i hele Europa står over for, såvel som lokalt udviklede løsninger, der kan tjene som input til EU's politiske beslutningstagning.
Rapporten giver et indblik i, hvordan regioner og byer håndterer kriser såsom klimakatastrofer og Ruslands krig mod Ukraine. Den viser, hvordan regioner og byer bidrager til den langsigtede omstilling af vores samfund, med den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at samhørigheden styrkes.
Europa set i et lokalt og regionalt perspektiv
Rapporten, der tager udgangspunkt i en række undersøgelser bestilt af Det Europæiske Regionsudvalg samt akademisk forskning, bidrag fra andre EU-institutioner og open source-dokumentation, giver de politiske beslutningstagere og relevante interessenter input i form af fakta og data. De vigtigste resultater og anbefalinger er gengivet i den årlige tale om regionernes og byernes tilstand i Den Europæiske Union, som formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Vasco Alves Cordeiro, holdt den 9. oktober 2023.
Rapporten har i år fokus på de mest presserende udfordringer for EU's byer og regioner. Den rummer eksempler på lokalt udviklede løsninger og idéer vedrørende emner lige fra nødsituationer og kriser såsom klimakatastrofer, Ruslands krig mod Ukraine og energiknaphed til den langsigtede omlægning af vores samfund via den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at samhørigheden styrkes.
Rapporten er fremadskuende og tjener som orienteringsvejledning med henblik på valget til Europa-Parlamentet og EU-institutionernes kommende embedsperiode.
Derudover indeholder den udvalgets "regionale og lokale barometer", der præsenterer synspunkter fra folkevalgte repræsentanter fra hele Europa ud fra en undersøgelse gennemført i samarbejde med IPSOS.
Det regionale og lokale barometer
I EU's 27 medlemsstater findes der over én million folkevalgte politikere på regionalt og lokalt niveau. Disse subnationale politikere repræsenterer en bred vifte af valgkredse på forskellige forvaltningsniveauer, herunder delstater, regioner, provinser, amter, distrikter og kommuner. Eurobarometer Flash-undersøgelsen er en vigtig platform, hvor lokale politikere i EU kan udveksle synspunkter om EU's udfordringer og prioriteter.
Svarene på undersøgelsen afslører, hvad lokale politikere vil prioritere på EU-plan, hvor bevidste de er om EU-initiativer og mulighederne for at opnå EU-finansiering, hvordan de forestiller sig, at EU vil se ud i fremtiden, og hvordan de forholder sig til den nødsituation, der er opstået i kølvandet på krigen i Ukraine.
Hovedkonklusioner
- 50 % af de lokale politikere svarede, at deres regionale eller lokale myndigheder opretter modtagelsescentre og sørger for indkvartering af flygtninge, mens 33 % giver flygtninge adgang til social velfærd og lægebehandling.
- Mere end fire ud af ti respondenter (45 %) angav, at regioner og byer kan bidrage til genopbygningen af Ukraine ved at inddrage EU's regioner og byer i en bredere europæisk plan for genopbygningen af Ukraine. Omkring tre ud af ti respondenter angav, at det mest effektive greb er at yde økonomisk og materiel støtte (31 %), oprette venskabsprogrammer for at styrke den tekniske og institutionelle kapacitet og udveksle bedste praksis (30 %) samt fremme god regeringsførelse på lokalt og regionalt plan (27 %).
- Med hensyn til kendskabet til enhver form for EU-finansiering (under samhørighedspolitikken) svarede ca. en fjerdedel af respondenterne (23 %), at de er bevidste om og har været involveret i støtte fra EU's samhørighedspolitik, som deres by eller region har modtaget i de seneste to år. I modsætning hertil svarede 36 % af respondenterne, at de er vidende om, men ikke har været involveret, og 33 % angav, at de ikke er vidende om og ikke har været involveret. Dette tal varierede fra 2 % i Kroatien til 71 % i Danmark.
- Adspurgt om samhørighedspolitikkens merværdi sammenlignet med andre finansieringskilder (nationale eller regionale) angav flertallet af respondenterne (53 %), at sådanne midler anvendes til at støtte specifikke typer projekter. En fjerdedel af respondenterne (25 %) svarede, at sådanne midler tilfører merværdi, når det drejer sig om grænseoverskridende samarbejde med andre byer og regioner.
- Et flertal af respondenterne (62 %) svarede, at deres by eller region har truffet foranstaltninger i forbindelse med den europæiske grønne pagt for at reducere energiforbruget. Fire ud af ti respondenter (40 %) angav, at deres by eller region har truffet foranstaltninger til at fremme naturbevaring og grønnere byer (f.eks. plantning af træer), og en noget mindre andel (37 %) nævnte "foranstaltninger til at reducere affald og dets miljøpåvirkning".
- Et overvejende flertal af respondenterne (91 %) er enten helt enige eller er tilbøjelige til at være enige i, at regioner og byer bør have større indflydelse på EU's politikudformning og på debatten om EU's fremtid.
- Adspurgte om, hvilke områder regioner og byer bør have større indflydelse på i EU's politikudformning, angav omkring halvdelen af respondenterne "en stærkere økonomi, social retfærdighed og beskæftigelse" (52 %), "uddannelse, kultur, ungdom og sport" (51 %) og "klimakrisen og miljøet" (51 %).
Undersøgelsen blandt EU's lokalpolitikere om EU's fremtid blev gennemført af IPSOS. I perioden mellem den 25. juli og den 11. september 2023 blev der gennemført 2907 interviews med lokale og regionale politikere i EU.
